Eppendorf er et af de kvarterer i Hamborg, jeg virkelig synes, det er værd at bevæge sig lidt væk fra centrum for at opleve. Med smukke huse, grønne gader, små butikker, caféer og restauranter har området en helt anden stemning end det centrale Hamborg.
Eppendorf bliver nogle gange kaldt Hamborgs lille Notting Hill – og jeg kan godt forstå hvorfor. Her får du vores tips til kvarteret og til, hvad du kan opleve, når du besøger Eppendorf.
Eppendorf - Das kleine Notting Hill
Sådan markedsfører en sammenslutning af forretningsdrivende bydelen Eppendorf, der ligger ca. 5 m. nord for St. Georg sig selv. Det er i sig selv ret godt tænkt, at skabe en link til det elskelige London kvarter, for på den måde tiltrække besøgende til et område, der måske ellers ikke er helt oplagt.
Om sammenligning er reel, synes jeg er lidt svært at svare på, men det mærkes tydeligt, at man er kommet til et finere kvarter, med gader med smukke huse og en række dyrere butikker, og en række virkelige fine cafeer, bl.a. en flot Copenhagen Coffee Lab.
Jeg synes mest af alt, at området minder om Østerbro i København, og de små fine sidegader med fælleshaver i midten om Brumleby samme sted.
Vi brugte en formiddag derude på vej ud af byen. Jeg kunne godt have brugt et par timer mere, men fik set det meste og besøgt et par af de fine butikker. Men der er ganske givet områder i byen, vi ikke fik set.
Sådan kommer du til Eppendorf
Vi var i bil derud, da vi havde egen bil med, og det var første sted, det var virkelig svært at finde parkering. Som i nærmest umuligt. Vi kørte rundt i lang tid, før vi var heldige at finde en plads. Så på den måde var det også næsten som en formiddag på Østerbro i København:-)
Byen er på U-bahn linjen (stationen hedder Eppendorf) og kan hurtigt nås med tog. Og er man frisk vil jeg også tro, det er en fin tur derud på el-løbehjul.
Er Effendorf et besøg værd?
Området har en fin lille hjemmeside, hvor der findes et interaktivt kort, hvor man kan klikke på numrene og læse om de enkelte butikker. Der findes en del flere end de gader man ser på kortet.
Jeg besøgte nogle rigtig fine tøjbutikker og fik også en enkelt kjole (mere) med hjem.
Har man tiden – og er man fx i bil og nemt kan komme forbi – synes jeg absolut området er et besøg værd. Meget urbant og stemningsfyldt. Men lov mig at gå ind i de små gader mellem husene og husk at kigge ind i portene, for det er der, alt det virkelig fine og særprægede islæt findes.
Mere inspiration til Hamborg
Skal du opleve mere af Hamborg? Vi har samlet vores bedste oplevelser og tips i flere guides:
→ Hamborg guide – vores bedste tips til 3 dage i byen
Hvor skal man bo, hvad skal man opleve, og hvordan kommer man bedst rundt?
→ Hamborgs bydele – St. Pauli, Reeperbahn, HafenCity & SternschanzeTag med rundt i nogle af Hamborgs mest spændende kvarterer – fra det kreative til det rå og moderne.
→ Designer Outlet Neumünster – shopping på vej til eller fra Hamborg (billedet nedenfor)
Et godt stop, hvis du kører til Hamborg og gerne vil kombinere turen med shopping.
Storbyferie er også for børn
Storbyferie er, efter min mening, så absolut også for børn – og sætter man tempoet ned og tilpasser ambitionsniveauet ift. hvad man gerne vil nå, er storbyferie oplagt – enten som forlænget weekend eller i forbindelse med en badeferie.
Storbyer rummer masser af oplevelser i børnehøjde, og i min store guide til storbyferie får du masser er fif til at lykkedes og inspiration til mere end 10 byer, samt mit bud på et virkelig god “begynder-by”.
>>>>Gå til mit store tema om STORBYFERIE MED BØRN




Skriv et svar