Jeg lancerer mine første e-bøger!
Det føles næsten som at sende et lille stykke af mig selv ud i verden 💙
Snart fylder bloggen her 10 år og har nu over 250 blogindlæg. I er så mange, der læser med og bruger alle vores rejsetips og tiden er kommet til at samle alt det bedste – og gøre det nemt for jer at tage det med videre.
Jeg har længe drømt om at skabe et sted, hvor du ikke bare finder inspiration, men også får alt det praktiske samlet ét sted. Og det er netop det min første e-bog – og de kommende – gør!
I er mange der har heppet, fulgt med på sidelinjen, læst korrektur, testlæst og kommet med input, og det er med stolthed, at jeg nu kan lancere den allerførste e-bog i rækken af mange.
Og selvfølgelig starter vi i Grækenland. Og kan det gøres med andet end det ikoniske øhop?
Så mine damer og herrer…. må jeg præsentere….. taaaa daaa: 5fodspors første e-bøger. En fuld udgave med alt du skal vide, for at planlægge din egen rejse, og en special-udgave, der giver dig alt du skal vide, når du skal rejse med færge i Grækenland.
Sådan planlægger du øhop i Grækenland
55 siders brugbart og konkret indhold:
En komplet plug-and-play guide til at planlægge dit eget ø-hop
Inspiration til ruter, øgrupper og færgeruter
En afklarende spørgeguide, tjeklister og tips til rejsebugettet
Personlige erfaringer og små historier fra vores mange rejser
Kort sagt – alt det, der gør planlægningen lettere, så du kan fokusere på glæden ved at rejse. Og masser af billeder i den typiske 5fodspor-stil, som du kender den her fra bloggen.
Alt du skal vide om at rejse med færge i Grækenland.
En praktisk og inspirerende e-bog (16 sider) fyldt med tips til booking, færgetyper, havne, billetter og budget – så du kan rejse trygt og opleve mere af øerne.
Bemærk at indholdet i denne e-bog er en del af den store e-bog “Sådan planlægger du øhop i Grækenland”.
Af hele mit hjerte TAK 💙
Fordi I læser med, hilser på når jeg møder jer rundt omkring, sender mig billeder af solnedgange fra nær og fjern, og ikke mindst lader jer inspirere af mine indlæg til at opleve alle de fantastiske steder, der findes ude i verden.
Verden kan føles stor og skræmmende. Til tider skør og farlig. Lige nu måske mere end nogenside. Men når alt kommer til alt, så er det bl.a i mødet med andre kulturer og mennesker, at jeg har udviklet mig, og en af grundene til, at jeg elsker at rejse ud i verden.




Skriv et svar