TRAVEL GUIDE

Vietnam

Vi har haft 3 uger i Vietnam, og på de uger har vi oplevet store dele af landet fra Mekong helt i syd til Hanoi i nord, som var den rejserute vi havde planlagt. Der er stadig mange ting og steder, vi rigtig gerne vil opleve i Vietnam, og man kunne snildt have brugt 3 uger mere her. 

Fx grotterne og naturreservatet udenfor Hoi An/Hue, Sapa og Ninh Binh i nord Vietnam (det var for koldt, da vi var der) og Puo Quoc i syd. Det er altid dejligt at have noget tilgode og en undskyldning for at tage tilbage.

Nedenfor får du vores rejserute, og vores TOP-5 anbefalinger til de steder, vi har været. Desuden links og tips til nogle af de steder, hvor vi besøgt. Alle byer har budt på mange flere dejlige og mindeværdige oplevelser, men nedenstående er vores anbefalinger til must do oplevelser de forskellige steder.

VORES RUTE

Ho Chi Minh

4 dage – 3 nætter

Mekong

4 dage – 3 nætter

Hue

3 dage – 2 nætter

Hoi An

6 dage – 5 nætter

Halong Bay

2 dage – 1 nat

Hanoi

6 dage – 5 nætter

BERETNING

MAGISK MORGEN I MEKONG

Klokken 03.45 ringende vækkeuret og søvnige sneg vi os ud
gennem myggenettene og indfandt os på Minhs båd, som tog os afsted langs
Mekongfloden i nattens mulm og mørke. Bløde bænke og redningsveste til de
mindste gjorde, at alle trygt kunne ligge i båden og nyde turen eller sove
videre.  

Læs hele beretningen fra en magisk morgen i Mekong her

Indtryk fra Vietnam

Alle indlæg fra Vietnam

RUNDREJSE I SYDØSTASIEN – VORES RUTE

I dette indlæg kan du læse om vores 8 ugers rundrejse i Sydøstasien i 2015/2016. I alt besøgte vi 5 lande og mere end 20 steder. Da vi for tre år siden satte os på flyet mod Sydøstasien med kun

Læs mere »

BUDGETVENLIGE BOUTIQUEHOTELLER I ASIEN

I dette indlæg får du vores bud på 5 skønne boutiquehoteller i at bo på, hvis du besøger Sydøstasien – fra Thailand til Cambodia.  Hvad gør et hotel til en favorit? Der er mange perspektiver på, hvad der gør et

Læs mere »

TIPS & ANBEFALINGER TIL VIETNAM

3 uger præcis blev det til i Vietnam. 21 dage spækket med oplevelser, indtryk og ikke mindst fuldstændig fantastisk mad. I skrivende stund sidder jeg under mit myggenet i en bambushytte i Laos og glæder mig til et nyt land

Læs mere »

HANOI – CYKELBUTIKKER

  Har du en cykel?  – så har du en butik Hanoi er lig med cykelbutikker. Altså ikke helt som den vi kender herhjemmefra – for har du en cykel i Vietnam, har du også det perfekte udgangspunkt for at

Læs mere »

SKOLEGANG I VIETNAM

Indlægget er skrevet af Rasmus Primary school I Vietnam starter børnene i skole som 5-6 årige, i det de kalder primary school. Det svarer lidt til indskolingen og starten af mellemtrinnet i Danmark. De starter i skole klokken 7:30 til

Læs mere »

Her boede vi og det oplevede vi

Ho Chi Minh

TOP-5 bedste oplevelser
  1. Kryds gaderne!  I starten lidt af en prøvelse, men der går ikke længe førend det føles helt naturligt bare at gå ud imellem et væld af scootere og biler. At tro du kan vente på et ”hul” i trafikken, vil efterlade dig på samme spot resten af dine dage i byen.
  2. Ben Tahn markedet – det store marked midt i byen. Her kan man også spise.
  3. Bådture på floden (vi sejlede flere ture med speedbåd fra vores hotel og ind)
  4. Mad på gadekøkkenet foran Sunland hotel (se Camilles anmeldelse).
  5. Bo med swimmingpool. Det er rart med en svømmetur i poolen efter en lang dag i byen, da der er meget varmt.
Her boede vi:

Mekong

TOP-5 bedste oplevelser
  1. Cykeltur i landsbyen
  2. Tidlig morgentur (kl. 04) med båd til de flydende markeder (ta’ endelig en lang tur og kom til det lille lokale marked længst væk)
  3. Besøg i pagoder
  4. Gåtur gennem den lokale landsby og marked i byen
  5. Enjoy lazy life og oplev det ægte Mekong – bo på et Homestay med afslapning i hængekøjer ud til Mekongfloden.
Her boede vi:

  • Minh Viet homestay, landsbyen hed Cai Rang og ligger ca. 14 km. fra Can Tho. Billigt og god beliggenhed og familien arrangerer udflugter efter eget ønske. Vi vil virkelig anbefale dette sted. Lækker mad som Mamma Minh serverer. Meget primitive værelser. Vandtrykket i bruseren er ikke til den helt store hårvask måtte vi sande:-)
TIP: 
  • I Mekong er der MANGE myg, så husk myggespray med Deet. 
  • Vi bookede afhentning af Minh på vores hotel i HCM, og han planlagde den fineste dagtur på ruten fra byen til hans familie i Mekong. En dag fuld af oplevelser til virkelig billig pris. En perfekt måde at bruge en “transport-dag”.

Hoi An

TOP-5 bedste oplevelser:
  1. Bo udenfor byen og nyd livet blandt de lokale
  2. Lej scooter og kør omkring – 6 USD/dag
  3. Cooking Class – vi har her
  4. Spis på Morning Glory i den gamle bydel  – fantastisk mad
  5. Reaching out tea house– cafe drevet af døve. Læs om vores
    besøg her
Her boede vi:
  •  Hoi An Village Villas ligger ca. 4 km. fra centrum (15 min på scooter) lidt uden for byen i retning af Cua Dai stranden (ca. 3 km.) Det er helt nyt og meget meget lækkert, og prisen meget rimelig (billig). 450 kr. for os alle 5 inkl. lækker morgenmad.

Hue

TOP-5 bedste oplevelser
  1. Imperial city – Kejserbyen
  2. Les Jardins de la carambole – turens lækreste
    ikke-vietnamesiske måltid fik vi her.
  3. Four Seasons hotel – virkelig godt til prisen (470 kr. for 2
    nætter inkl. morgenmad), selvom væreslerne ikke er særlig gode og på ingen måde
    prangende. Familen er ekstremt søde og servicemindede og gjorde alt for at give
    os nogle gode dage. Morgenmaden var lagt over hvad man kunne forvente.

Vi kan desværre kun komme op på disse 3 anbefalinger for Hue. Byen var efter alles mening lidt skuffende, og det eneste sted vi godt kunne have undværet, selvom det skal nævnes at The imperial City var meget imponerende, og jeg tror vi ville have været kede af ikke at få den oplevelse med. Måske ikke den mest børnevenlige seværdighed, men ikke desto mindre storslående.

Her boede vi:
  • Four seasons hotel – rigtig god beliggenhed midt i centrum, men langt fra et luksushotel. Sødeste personale og god morgenmad, men værelserne er ikke noget at skrive om:-)

Hanoi

TOP-5 bedste oplevelser:
  1. Bo på Cinnamon Cathedral Hotel – lov os det!
  2. Besøg litteraturtemplet
  3. Trask gader i Old town tynde
  4. Se den balsamerede Ho Chi Minh i  mausolæet. Meget
  5. særpræget oplevelse.
  6. Spis på gadekøkkener

Her boede vi:

Cinnamon Cathedral Hotel. Bedre hotel skal man lede længe efter. Lige midt i centrum ved katedralen. I gå afstand til alt i den gamle bydel. Servicen, morgenmaden og hele oplevelsen var sublim og prisen rigtig god. Vi gav 60 USD pr. værelse pr. nat. De har også et hotel i Saigon.

Halong Bay

TOP-5 bedste oplevelser:
  1. Tag på 2 dages cruise. Tror det er passende når man har børn med.
  2. Besøg grotter
  3. Grib en fiskestang og forsøg at fange en blæksprutte
  4. Sejl en tur i kajak og bad fra en af klippernes strande
  5. Gør de andre gæster selskab og syng kareoke, hvis du tør! Jeg gjorde (mest for at provokere ældstebarnet:-))
Vi sejlede med: 

Vi var med Oriental Sails og havde booket et mid-range cruise (135 USD/pers) – maden var bedre end forventet, servicen god og oplevelserne utallige. Kahytterne var rigtig fine med eget bad/toilet og flotte store udsigtsvinduer, så man fra sengen kunne nyde landskabet