
AMERICAN FOOTBALL
Endelig en sejr til JETS – her får I lidt video fra en fantastisk eftermiddag til amerikansk fodbold.
En rejseblog med hang til tankespind og solnedgange
Efter et par sightseeing dage er dagen i dag afsat til shopping. Der er flere muligheder fra New York, og et af de mest populære outlets Woodbury ligger ca. 1,5 times kørsel fra Midtown med bus. Man kan køre dertil med forskellige busselskaber men alene billetten ud og hjem er temmelig dyr, så det droppede vi. Tag i stedet lokalbus 115 (111 kan også bruges) til The mills at Jersey gardens, som kun ligger 25 min med bus derfra. 220 butikker i et lukket shopping mall leverede fine muligheder for gode køb. Så det kan absolut anbefales som et alternativ, og er fx. fordelagtigt hvis ikke man vil afse en hel dag til det.
Afslut dagen med clubstemning og en lækker bøf i Meatpacking district på STK, hvor de serverer de lækreste steaks i alle afskygninger og størrelser. Stedet er superfint, og med en lækker rooftop bar. Dog ikke særlig børnevenligt (til mindre børn) og rimelig dyrt. Absolut at anbefale uden børn, hvis man skal ud – der ligger en lækker natklub i samme bygning.
Dagen i dag rummer både noget i børne- og voksenhøjde. Start formiddagen blandt alle voksstjernerne på Madame Tussaud. Derefter slendretur vestpå til et storslået besøg på Grand Central station, hvor man bl.a. kan få kendte danske delikatesser eller en hot-dog i Claus Meyers Danish Food hall. Efterfølgende endnu længere vestpå på tværs over de første Avenuer, helt ud til Hudson River og FN bygningen. Husk pas, hvis I vil ind. En rundvisning skal bestilles på forhånd og tager en times tid.
Derefter travetur gennem byen hjem med indlagt fotosafari: Tag billeder ned af alle de avenuer, I krydsede på vej tilbage til 8. (eller hvor man nu bor) Ret sjovt at se, hvor forskelligt de tager sig ud. Aftenen kan med fordel spenderedes på Rockefeller Plaza, hvor der her i efteråret og vinteren er opsat en skøjtebane (pris ca. 250 kr pp for entre og skøjteleje).
Læs om hele vores dag her
Hop på en bus eller subwayen til fx. Chambers str. eller Park Hill. Herefter er der kun en kort gåtur til 9/11 Memorial center og Ground Zero, hvor man snildt kan bruge et par timer. Vil man ind på museet, er det en god ide at være der, inden de åbner (vist nok 8.30), da der er meget lang kø det meste af dagen. Gå igennem det nye meget pompøse World Trade shoppingcenter, og for enden af det, står du foran 21st. Centrury, som er et shopping mekka for den tålmodige. 3 etager af designertøj til meget billige priser. Alt fra de helt store designhuse til mere mainstream mærker. Her får man snildt et par timer til at gå, men det kræver tålmodighed. Har man det, er der til gengæld stor chance for at gøre gode kup. Herfra er der kun en slendretur (evt. gennem Wallstreet) ned til Brooklyn Bridge. Gå en tur over og husk at nyde udsigten mod Manhatten, når først du er kommet et stykke ud på broen. Er vejret klart er det perfekt at tage turen tilbage over broen omkring solnedgangstid – bedre photo opportunity af Brooklyn bridge og Manhatten skyline fås ikke.
Læs om hele vores dag her
Vi tog en taxa til Manhatten-siden af broen, og gik over til Williamburg/Brooklyn – ca. 2 km. Undervejs har man fin udsigt til de andre broer og turen er meget anderledes end den over klassikeren Brooklyn Bridge.
Er man i WB i weekenden kan man med fordel besøge det fine lille marked Artists and fleas. Vi spiste frokost på 12 chairs Brooklyn, som kommer ind på 1.pladsen over cafeer, vi har besøgt i NY og travede rundt i gaderne, hvor der er masser af fine cafeer, vintagebutikker og streetart.
Herefter med subway tilbage til Bleecker Street og et stenkast derfra et besøg på Magnolia bakery efter cupcakes, som kan nydes på det lille område lige overfor. På vej tilbage til Midtown nåede vi også et kaffestop på The Buchers Daugther, som er en utrolig fin cafe, og som absolut kan anbefales.
Sidste dag spenderes i den nordlige del af byen. Start med en rundtur på Columbia Univeristy. På deres hjemmeside kan downloades en podcast til en self-guided tur som kan lægges ind på telefonen, og som tager jer igennem Morningside Heights Campus. Denne tur har Jørgen været på tidligere, men den nåede vi desværre ikke denne gang. I det hele taget er hele området omkring universitetet en oplevelse værd.
Herefter spenderes eftermiddagen med seightseeing og (billig) shopping i Harlem, som bl.a. er kendt for The Apollo Theater, hvor man kan få en rundvisning.
NFL – se en fodboldkamp – hos os er vi JETS fans – oplev stemningen her (vi havde købt billetter hjemmefra)
NHL i Madison Square Garden – Ishockey – (billetter købte vi foran Madison SQ Garden lige før kampstart)
Hæng ud i Bryant Park – 42 str. (som desværre var lukket, da vi var der – pga. forberedelser til julemarked)
Husk at få de rester I ikke kan spise op med i en doggy-bag – de gør lykke hos en af byens mange hjemløse
Her fik vi den bedste morgenmad – Friedmans – helt formidabelt.
Endelig en sejr til JETS – her får I lidt video fra en fantastisk eftermiddag til amerikansk fodbold.
Willamsburg Bridge – i baggrunden ses både Manhatten Bridge og Brooklyn Bridge I dag har familien været delt i drenge- og pigehold, idet drengene skulle ud og se NY Jets spille football. Vi andre 3 snørede traveskoene, og tog endnu
1) Mindesmærket ved 9/11 ponden hvor et af de to tårne stod 2) World Trade center shopping center 3) Se, der står hun – set fra BB…..(guess who?) Så skiftede vejret. I dag har vi fundet det varme tøj frem,
Tiden flyver afsted i her The Big Apple, og vi sover den ikke væk, selvom vi er ved at være ovre jetlag, og derfor ikke vågner kl. 04 om morgenen. Torsdagen stod i shoppingens tegn. Vi nappede en lokalbus mod
Dagen i går var lige så lun og skøn som den forrige. 28 grader sneg temperaturen sig op på, mens vi fulde af energi travede os gennem store dele af den vestlige del af Lower Manhatten. Vi hoppede endnu engang
31 West – 7 Avenue – her fik vi den lækreste morgenmad på Friedmans. Absolut anbefalelsesværdig. Det er under 24 timer siden vi landede her i NYC, og hold da op hvor har vi oplevet VILDT meget allerede. Vi landende
Billedet er lånt fra Pinterest I skrivende stund har hverdagen indfundet sig herhjemme. I dag er første skoledag og hos os er hele 2 ud af 3 børn startet på nye skoler. Ældstebarnet er endog nærmest flyttet hjemmefra og
Få relevante og brugbare rejsetips direkte i din indboks.
Copyright © 2025 5 FODSPOR · Theme by 17th Avenue
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |