Grækenlands nationaldag
– og en helt særlig dag for mig
I dag er det Grækenlands nationaldag. En dag, der for de fleste grækere handler om historie, frihed og stolthed – om flag, traditioner og en fælles fortælling, der lever videre generation efter generation.
For mig er det også en dag, der vækker noget andet. Noget mere personligt.
I dag udgiver jeg nemlig min anden e-bog. En hel bog dedikeret til alle de øer i Grækenland, som har fundet plads i mit hjerte gennem tiden. Men mere om den senere.
Grækenland & mig
“Jeg knuselsker alt ved Grækenland. Sådan på ægte ind-til-benet-måden. De hvidkalkede huse, de små byer, de små kirker og kapeller, de gamle mænd på vaklende stole med bønnekæder i hånden, de iskolde frappéer, maden, de magiske solnedgange og ikke mindst de smukkeste strande. Men mest af alt elsker jeg følelsen af Grækenland.”
Sådan skriver jeg i min nye e-bog. Og bare det at skrive det, får mig til at smile.
Venner for livet
I forbindelse med bogen, har jeg været i arkiverne efter billeder – og et par stykker gjorde inderligt indtryk. For særligt i de år, hvor vi boede på Kos, voksede følelsen af at høre til langsomt frem. I det hjertevarme land blandt de gæstfrie mennesker. Grækerne er noget helt særligt, og jeg plejer at sige:
“Har du en græsk ven, så har du en ven for livet.”
Det synes jeg billederne nedenfor viser meget godt. Mig anno 1995 sammen med Yiorgos, som havde restaurant AVLI i Zia i Kos, og hvor jeg kom uge efter uge på ø-rundtur. Og som – sammen med hans danske kone Gitte og sønnen Thomas – blev en slags familie for mig i de år, jeg boede der. Langt væk fra min egen familie – før mail, mobiltelefoner og sms’er.
Og et af gensyn med Hippocrates og hans kone i 2014. De havde hotel Ideal, hvor jeg var fast guide i 1994-95, og de tog sig af mig, som var jeg deres datter. Det rører det mig at gense billeder som dem nedenfor – kvaliteten er ikke den bedste, men minderne er magiske og lever stadig helt lyslevende i mit hjerte.
At vende tilbage til steder, vi har været før, og gense venner og bekendte, er noget ganske særligt. Her mærker man, at familie ikke kun er noget biologisk – men også en følelse af at høre til. Selv langt væk hjemmefra. Og lige nu kan vi glæde os til endnu et gensyn, for sommerferien byder på et gensyn med Kos, og alle dem vi kender dernede.
En følelse af hjem
Grækenland har været en del af mit liv i mere end 30 år. Ikke bare som rejsedestination, men som et sted, jeg vender tilbage til igen og igen. Et sted, der har sat sig i mig. Det er i de små øjeblikke, jeg mærker det tydeligst – når jeg sidder med en frappé og kigger ud over havet, når jeg går gennem små byer, hvor livet leves i et tempo, der føles anderledes, og når solen går ned, og alt bliver stille et øjeblik.
Det er ikke kun stederne.
Det er følelsen.
Følelsen af Grækenland.
Og af at komme hjem.
Langt væk hjemmefra.
At give videre...
I dag – på nationaldagen – udgiver jeg min nyeste bog. Ikke som en fejring af mig, men som en måde at give lidt af det videre, som Grækenland har givet mig. Præcis som jeg har gjort det her på bloggen i mere end 10 år.
Bogen er ikke en klassisk rejseguide, men skrevet som inspiration med udgangspunkt i de steder, jeg selv har været, og de oplevelser, der har gjort indtryk. En måde at gøre det lidt nemmere at finde den ø, der føles rigtig. For der findes ikke én rigtig ø i Grækenland – kun den, der passer til dig.
Du kan se et par sider fra bogen nedenfor – og er du nysgerrig, kan du læse mere her, hvor den også kan købes – direkte til download.
God nationaldag – og god læselyst 
Skriv et svar