BANGKOK
President Park Bangkok – fint hotel med udemærket beliggenhed
KOH YAO NOI
Passai Cottage på Passai Beach. Vi gav 150 kr. inkl. morgenmad pr. bungalow. Beliggenheden er virkelig god og stedet et af de hyggeligste på strækningen. Bungalows’ne er primitive men rigtig pæne og med hyggelige verandaer. Kan absolut anbefales hvis ikke man er til resorts. Vi bookede gennem Agoda. De har ingen hjemmeside.
Sabai Corner – også ved Passai Beach. Prisen var det dobbelte af Passai Cottage. Vi gav ca. 600 kr. pr. nat for et helt hus med køkken ekskl. morgenmad. Dejlig restaurant med den skønneste udsigt, men bungalowen var meget mørk.
KOH JUM
Oon Lee Bungalows – det bedste sted vi boede på turen. Værelserne er så fint indrettet og beliggenheden er i top. Maden og betjeningen er i særklasse. Skal bookes i god tid – vi var heldige!
KOH LANTA
Relax Bay Resort. Lækkert og beliggende lidt udenfor det mest turistede område. Der var dog mange danskere på stedet, da vi var der.
(opdatering aug. 2019: Jeg kan se at hotellet er lukket, men området kan helt klar anbefales, hvis man vil bo lidt udenfor den mest livlige del af byen).
Hvis vi kommer tilbage vil vi nok vente med at bestille noget at bo i, og finde et par af de fine hytter på stranden lidt tættere på byen. Det kan varmt anbefales, hvis man synes om strandhytter, der måske ikke er den vildeste luksus – de findes dog i alle prisklasser er min erfaring.