Nok ikk helt, men lige præcis den sang med Lone Kellermann, har en særlig plads i Jørgens og min historie. Allerførste gang Jørgen besøgte mig og skulle overnatte hos mine forældre, vågnede han til netop tonerne af denne sang. Smukt udført at min far, der som altid var i gang med et eller andet praktisk arbejde – ofte meget tidligt om morgenen, og netop denne morgen lige udenfor døren til mit værelse.
Hvor mange gange verset med “åh, du var…eddermane dejlig da du sag’ til mig…..” smukt blev reciteret opgav vi at tælle, for den gik ligesom i ring, og hver gang snakken sidenhen er faldet på Venedig ender denne historie altid med at bringe en sang og latter med sig.
SMUTTUR FRA MILANO
Allerede da flybilletterne til Milano var booket, talte vi om at tage et par dage væk fra byen. Og da det få uger inden afrejse viste sig, at jeg havde klokket i hotelbookingen, kunne vi kun få den lejlighed, jeg havde forelsket mig i i 3 nætter.
Den slags tager vi ikke så tungt og tænkte blot, at vi da bare kunne finde noget, når vi kom frem. Men det skulle vise sig ikke at være så nemt, med mindre vi ville spendere 5-6.000 kr. pr. nat, hvilket er mere end i overkanten ift. vores normale storbybudget, som ligger på max et par tusinde pr. nat.
Men mon ikke der er en mening med alting. For efter et par dage med det skønneste vejr i Milano, meldte vejrudsigten regn, regn og atter regn for de næste dage. Og selvom regntøj og paraplyer lå sirligt side om side i kufferterne, er regn bare ikke ønskescenariet, når man er traver rundt i en storby.
LAD VEJRUDSIGTEN BESTEMME
Så er der kun én ting at gøre; finde vejrappen frem og kigge på de omkringliggende byer. Et kig 2, 5 timer med tog østpå mod Venedig, lovede selvsamme app sol og tørvejr, de næste 3 dage. Og da hotelpriserne tilmeld var under halvdelen af Milano, så var vi ikke sene til at ændre planer.
Og ja, der ER en mening med alt. For hvilke skønne 2 dage, vi har haft i Venedig. Sjældent har jeg oplevet så smukt et sted. Hver gang man drejer om et hjørne, rammes man af en gade og en bro smukkere end den, man netop har passeret, og jeg tror måske, jeg har udbrudt ”Nøj, hvor er her pænt!”, mere end 100 gange, hvilket børnene til sidst var ret trætte af.
Måske verdens smukkeste by.
PÆNT GOD TIMING
To dage i det skønneste vejr uden for sæsonen, skulle vise sig at være den helt rigtige timing. Omkring de helt store seværdigheder Markuspladsen og Rialto broen, var der godt fyldt op med mennesker, selfiestænger og poserende kinesiske krydstogtturister, og jeg tør ikke tænke på, hvordan byen med de 60.000 indbyggere og 33 mio. årlige turister, må tage sig ud på en julidag.
Men blot få gader væk fra centrum åndede alt fred og idyl, og selv gondolerne stod tomme og efterlod de rød- og hvidstribede kaptajner uden den helt store business.
Vi har travet og travet, spist gelato og pizza, drukket den bedste kaffe og køligste Aperol. Spillet rigtig mange omgange SMASK, som er vores foretrukne rejsespil. Et supersjovt quizspil, som kan downloades på mobilen. Hver gang vi sætter os et sted, går der ikke mange minutter før Selma stille udbryder ”er der nogen, der er klar på en omgang SMASK?”. Og det er der altid.
Rialtobroen. Den ældste af broerne i Venedig – og et af byens største tilløbsstykker. Til venstre udsigten fra broen.
SÅDAN KOMMER DU FRA MILANO TIL VENEDIG
Der går dagligt masser af tog fra Milano Centrale til Venedig. På udvejen rejste vi med regionaltoget med et skift i Verona, da hurtigtoget pga. den korte tid til afrejse, var 5 gange så dyrt. I alt en tur på 3,5 time med skift i Verona. Retur til Venedig havde vi booket lyntoget – en tur på 2,5 time i et noget mere bekvemt tog med langt færre mennesker. I lyntoget har man pladsbillet, men rejser man med regionaltoget kan det anbefales at komme i god tid, da der er rift om pladserne, og man risikeret at skulle stå op.
Samlet pris for 5 billetter t/r: 237 euro.
TIP: dette kan gøres billigere, hvis man bestiller i god tid.
Man tager toget hele vejen til Venezia Santa Lucia station, som er endestoppet og ligger lige midt i Venedig. Fra man forlader toget, og til man kan lade sig betage af byens nok mest kendte kanal – Canal Grande – behøver man blot gå 100 m. Og allerede der på kajen, rammes man af en wauw-faktor, der bare stiger og stiger, jo mere man bevæger sig rundt i byen.
SÅDAN KOMMER DU RUNDT I VENEDIG
Der kører hverken cykler eller biler i byen, og så snart man har oplevet de smalle gader, forstår man hvorfor. Her går eller sejler man. Byen er udstyret med et super vandbusnetværk, som fungerer upåklageligt.
Man køber enten en singletour billet (7,5 Eur/90 min) eller man kan købe 1- eller 3 dages billetter til ubegrænset brug på alle vandbuslinjerne. Jeg noterede mig ikke prisen for 3 dage, men 1-dags billetten koster 20 Euro og børn under 6 år er gratis.
Vi tog vandbussen ved ankomst og afrejse, men ellers gik vi alle steder, og vi formåede, på de dage vi var der at komme vidt omkring. Havde vi haft en dag mere, var vi nok sejlet til nogle af de omkringliggende øer med vandbussen. Det har vi tilgode.
Aftenlys fanget fra vinduet i den lejlighed vi boede.
Her boede vi
Vi boede i en lejlighed en kort gåtur fra Markuspladsen, men stadig tilpas afsides til at der var fyldt med mennesker. Lejligheden var ok men sengene virkelig dårlige. Udsigten fejlede dog ikke noget. Der ligger masser af fine restauranter og et supermarked lige i nærheden, ligesom det er nemt at komme til fra vandbudsstoppet Skt. Zaccaria.
Pris: 4.300 kr. for 2 nætter uden morgenmad.
I aften er vi retur i Milano, hvor vi skal se AC Milan spille kamp, inden turen snart går retur til Danmark. At kuk i hotelbookingerne ikke altid er en dårlig ting, er de sidste dage verdens bedste bevis på.
Og hurra for omstillingsparate børn, der også synes, at det var et ret godt bytte med 2 dage i sol i Venedig fremfor 2 med regn i Milano. En by som vi alle absolut også er blevet ret vilde med og som får sit helt eget indlæg.
Take care
/H
Skriv et svar