
Rejs med 5 fodspor & SoulWanderer
Bloggen her har været mit hjertebarn i snart 10 år, og kan vel efterhånden ikke kaldes et barn længere. Mere end 250 indlæg og mange tusind besøgende hver eneste måned. Som følger mine og vores fodspor, overalt hvor vi drager hen. Kæmpe tak for det.
Rigtig mange rejser i vores fodspor ude i verden, og jeg får jævnligt hilsner fra nær og fjern. Søde læsere der sender mig billeder af solnedgange ude i verden, med tak for gode indspark og råd til deres rejser og egne fodspor.
Det gør mig glad og taknemmelig. At tænke på, at en andet menneske har siddet der, og i det øjeblik tænkt på mig. TAK!
I Oliventræets skygge - væk din spiritualitet på pilgrimsøen Tinos!
Jeg har i mange år leget med tanken om at skabe mine egne rejser. At invitere min læsere og søde følgere på Instagram med ud i verden – på MIN måde med mig som rejseleder, præcis som jeg gjorde det tilbage i 90’erne.
Jeg har blot skullet finde formen. Og den har jeg fundet nu.
Måske du ved det allerede, men ved siden af rejsebloggen her (og mit job i reklamebranchen), arbejder jeg som spirituel coach og driver det spirituelle powerhouse SoulWanderer. Og det er netop de to ting, jeg nu forener. To sider af mig. I én og samme rejse – og du er inviteret. Til den græske ø Tinos i maj. 23. – 30. maj 2026, under navnet “I oliventræernes skygge – væk din spiritualitet på pilgrimsøen Tinos”
Nedenfor finder du foreløbig information. Indholdet tager stadig form, men grundformen er på plads, og derfor åbner jeg nu for forhåndstilmelding.

Mere end en pause – en rejse hjem til dig selv!
Denne rejse er ikke bare ø-hop. Ikke bare en workshop. Og heller ikke bare et retreat.
Den er noget mere…..
Det er en rejse for dig, der længes efter noget dybere og mere end bare en pause – og som er klar til at mærke, møde og måske genopdage, hvem du egentlig er, når du giver dig selv tid og rum. Sammen med mig og i et autentisk fællesskab med 11 andre kvinder. Her vil du møde din sjæl og inderste essens.
Jeg tør godt love dig, at du kommer hjem med noget, der rækker langt ud over saltvand og solbrændt hud: fornyet energi, et klarere blik på din indre styrke og redskaber, du kan bruge til at skabe det liv, der virkelig føles som dit. I harmoni med dine inderste værdier og drømme. Og forhåbentlig en klarhed over, hvor du selv blokerer for at udvikle og flytte dig – og vide om, hvordan du kan arbejde med netop det.
Kort sagt: Jeg guider dig til at opdage og fylde din indre værktøjskasse. Den værktøjskasse, der støtter dig i at finde hjem til den autentiske version af dig selv. I overensstemmelse med dit livsformål og det, du mærker allerdybest inde.
Der er ikke noget, du skal kunne. Ikke noget, du skal vide på forhånd. Rejsen er for alle – uanset hvor du er på din spirituelle rejse.
Du skal bare være nysgerrig – og villig til at møde dig selv. Lige dér, hvor havet møder bjergene, og hvor oliventræernes skygge åbner noget større. Der får du plads til at lytte – og lære, hvordan du kan samarbejde med universet og dine guider for at leve det liv, du inderst inde drømmer om. Guidet trygt af mig.
Vi skal sanse, være stille, grine, lytte, gå, svømme, skrive, reflektere – og måske finde hjem i noget, vi ikke vidste, vi havde forladt.
På denne rejse lærer jeg dig en række redskaber, som du kan bruge i din egen praksis til at komme hjem til dig selv. Og det er ikke noget, der bliver skabt på en dag eller et quick-fix men en tilgang, jeg vil invitere dig til at tage med videre i livet.
Måske er det bare tid til at vende hjem – på en ny måde.
Rejs med her!
23. maj til 30. maj 2026 – UDSOLGT
September 2026 (datoer endnu ikke planlagt – Forhåndstilmelding til 12 pladser åbner senere på året. Send mig en mail på [email protected] hvis du ønsker at komme på interesselisten og få besked som en af de første

Denne rejse er for dig, der...
…er nysgerrig på at udvikle din spiritualitet, og som har en drøm om et ø-hop i Grækenland i fællesskab med mindre gruppe af kvinder. Vi skal sejle, hygge os, grine, bade, spise lækker mad og drikke frappé og bare “være” under oliventræernes skygge.
Dette er ikke blot en spirituel rejse. Det er også en rejse til det autentiske Grækenland – som jeg elsker. Og har rejst i, i mere end 35 år. Jeg har besøgt mere end 25 øer. Jeg knuselsker landet og dets kultur, og glæder mig til at dele det med dig.
Du får snuset til ø-hop kulturen, færgerejser i Grækenland, og en rejseform langt fra masseturismen.
Jeg sørger for rammerne og holder rummet for et uforpligtende fællesskab, hvor du deltager i præcis det, du ønsker. Du behøver ikke at have kendskab til spiritualitet eller have en praksis allerede – men du vil få klart få størst udbytte af den del af turen, hvis du møder emnet med en naturlig nysgerrighed, et åbent sind og hjertet forrest.

På ø-hop til Tinos
Tinos er en græsk ø i Kykladerne, beliggende ca. 3 timers sejlads fra fastlandet nordøst for Athen. Fra Athen kører vi i bus ca. 1 time til Rafina havn, hvor fra vi går ombord på færgen på ægte ø-hop maner. Sejltiden kan nydes på dækket, inden vi når frem til den fineste indsejling til Tinos by, hvor det første der fanger øjet er den berømte pilgrimskirke.
Øen er nemlig kendt som et af Grækenlands vigtigste pilgrimsmål med den berømte Panagia Evangelistria-kirke, hvor tusindvis hvert år valfarter til for at ære Jomfru Maria. Den skal vi selvfølgelig også besøge i løbet af opholdet.
Men Tinos er også noget andet. Stille, rå og ægte autentisk græsk. Et sted hvor landskabet åbner sig i håndbyggede stenterrasser, og små landsbyer klamrer sig til bjergskråningerne. Det smukkeste vand og de fineste strande.
For mig er Tinos en ø, hvor du ikke bare ankommer – men hvor du lander. Og derfor valget er faldet på lige præcis den.




Her skal vi bo! Den perfekte 5 fodspor-stil.
Vi skal bo hos min gode ven Vincenzo, som vi lærte at kende på ø-hop for 9 år siden, da vi rejste rundt i Kykladerne. Hotellet ligger i Tinos by, hvor færgen kommer ind og blot et stenkast fra selve byen, som er en mindre autentisk græsk by, hvor du kan finde smukke brolagte gade og skønne små taverner.
Vincenzos hotel er for mig det perfekte eksempel på den personlige boutique-stemning, jeg altid søger, når jeg leder efter hoteller ude i verden. Jeg knuselsker stedet, viben, maden og servicen. Hotellet er med andre ord indbegrebet af alt det 5 fodspor står for, og derfor er valget faldet på netop dette smukke sted.
Her kan du læse mere fra vores besøg på Tinos og se flere billeder.



Alt dette er inkluderet på denne selvkærlige rejse
Alt dette skal du nyde. Alle sessioner er frivillige, og du kan deltage på lige det, du har lyst til eller overskud til. Dagsprogram udsendes nogle uger før rejsen.
- 7 nætter i delt dobbeltværelse med daglig rengøring
- Transfer T/R (bus og færge Athen lufthavn-Tinos)
- Velkomstsdrinks/Snacks og Soul Intro ved ankomst
- Online Intromateriale før afrejse
- Velkomstgave
- 2 x middag
- 7 x fabelagtig morgenmad
- Havevandring i Vinzencos have i bjergene
- Byrundtur i Tinos by og besøg i pilgrimskirken
- 2 dage på egen hånd med mulighed for tilkøb af udflugter (fx. ø-hop til Mykonos)
- Soul talk: Din spirituelle værktøjskasse
- Soul session i oliventræernes skygge: Din energikrop & chakraerne
- Soul session i oliventræernes skygge: Mødet med din sjælsenergi & intro til åndeverdens opbygning
- Soul Sunset ceremoni: Taknemmelighed i farver”
- Afslutningsceremoni med personlige kanaliserede budskaber fra dine guider
- Fri adgang til min energi og spirituel guidance under hele forløbet.
- Mulighed for at vække din spiritualitet og skabe adgang til din helt egen personlinge spirituelle værktøjskasse
- En passioneret og nærværende rejseleder med åbent hjerte.
- Fællesskab med en masse skønne kvinder
Dette skal du selv sørge for (ikke inkluderet):
- Fly Athen T/R – du kan finde billetter via Momondo hvor priserne i maj typisk ligger på 1500-2000 T/R.
- Øvrig transport og udflugter mv.
- Måltider udover det ovenfor beskrevne
- Drikkevarer under hele opholdet
- Rejseforsikring

Pris & vilkår
Samlet pris: 11.500 kr. i delt dobbeltværelse i enkeltsenge (tillæg for enkeltværelse: 3.500 kr)
Depositum: 3000 kr. indbetales 1/10-2025. (Refunderes ikke såfremt du framelder sig)
Restbeløb indbetales 45 dage før afrejse.
Du kan sikre dig din plads for 500 kr.
Forhåndsikring af plads: 500 kr. (dette beløb forhåndssikrer din plads fra tilmelding, og trækkes fra den samlede pris. Beløbet skal indbetales ved booking af plads. Dette beløb refunderes ikke, hvis du framelder dig.)
Der sælges max. 12 pladser (OBS: denne tur er kun for kvinder). Der fyldes op efter først til mølle princippet. Din plads er garanteret ved indbetaling af tilmeldingsgebyr.
Betaling foregår via indbetaling til Sydbank erhvervskonto. Info fremsendes pr. mail ved tilmelding. Info omkring tilmelding fremgår i slutningen af indlægget.

Din spiritualitet bor allerede i dig – jeg hjælper dig med at lytte og handle!
“Er jeg spirituel?”
Det spørgsmål får jeg ofte fra mine klienter? Og til det findes kun et svar og det er kort:
JA! Udråbstegn!
Spiritualitet er ikke for de særligt udvalgte, eller noget man skal have særlige evner for. Vi er alle spirituelle væsner. Vi er blot forskellige steder på vores rejse. Og jeg kan garantere dig for, at du allerede bruger en masse spirituelle redskaber hver eneste dag – ganske ubevidst. Og måske ikke på den mest hensigtsmæssige måde. Fx. kan jeg love dig for at du hver eneste dage manifesterer en helt masse, som du måske slet ikke ønsker. Og det er jo fjollet, når du på samme måde kan manifestere det, du rent faktisk drømmer om. Det kan jeg lære dig.
Jeg er der, hvor jeg kan få forrest og guide dig, lige derfra hvor DU er! Så du kan lære at arbejde bevidst sammen med universet om at skabe lige det, du drømmer om.
Spiritualitet for mig handler hverken om religion eller konkurrence. Det er ikke noget, nogen kan være “bedst til”. Det er ikke en særlig status eller noget særlig fint at være.
For mig er spiritualitet en måde at være i verden på, og noget der med årene er blevet min livsfilosofi. Og det er netop det, jeg kan guide dig i, så du kan fylde din spirituelle værktøjskasse. For selv at gå vejen – i overensstemmelse med dine inderste drømme og i harmoni med dit autentiske selv.
Jeg lover, at det giver livet større dybde og lækkerhed!
Jeg er din rejseleder og sjæleguide

Jeg holder rummet og faciliterer den spirituelle del af rejsen med nænsomhed og nærvær (du kan læse mere om min baggrund nedenfor), og samtidig sørger jeg for, at det praktiske spiller: transport, overnatning, måltider og de små detaljer, der får det hele til at glide.
Jeg har rejst på egen hånd i det meste af verden og planlagt rejser det meste af mit voksne liv. Derudover har jeg mange års erfaring som rejseleder fra charterbranchen og har guidet hundredvis af mennesker på grupperejser.
Du kan med andre ord læne dig trygt tilbage og bare være til stede – velvidende, at jeg har overblikket og erfaringen til at tage hånd om både rammerne og det, der opstår undervejs.

Mit spirituelle univers
Siden jeg var ganske lille har jeg altid “talt med nogen”, og der skulle gå mange år, før jeg fandt ud af, at de “nogen” var guider fra den åndelige verden. Gennem meditation, træning og uddannelse har jeg trænet mine clairvoyante evner som medium, hvilket sætter mig i stand til at modtage beskeder og samarbejde med afdøde og guider fra åndeverdenen.
Jeg er uddannet Ny Tids Clarvoyiant hos Halo House v/Kathiuska Suenson i 2023/24, og har desuden Reikihealeruddanelse (1., 2. & 3. symbol) hos Reikimester Karin Midoris fra 2017 og 2018.
Al min kommunikation med åndeverden foregår i lys. Det betyder kort og godt, at jeg aldrig modtager negative og ubehagelige beskeder, da jeg alene tuner ind på information til modtagerens højeste bedst


Clairvoyance til særpris
I forbindelse med rejsen tilbyder jeg mulighed for, at du som deltager kan tilkøb en 1:1 online clairvoyance session til særpris, inden vi tager afsted. (Sessionen skal finde sted tidligst 3 måneder før afrejse og bookes via mail på [email protected], når du melder dig til).
Her kan vi stille ind på lige det, du ønsker og evt. have fokus på, hvad du med fordel kan have særlig fokus på på rejsen. (800 kr. 60 min – normalpris 1200).
Hvis du er nysgerrig på clairvoyance, kan du læse mere her
Tilmelding & Spørgsmål
Du melder dig til ved at sende mig en mail på [email protected]. Herefter vil jeg sende information ift. indbetaling af forhåndsbooking og depositum.
Du må gerne angive, om du ønsker enkeltværelse.
Du er også meget velkommen til at ringe og tale med mig inden, hvis du har spørgsmål eller er nysgerrig på rejse i øvrigt. Jeg kan fanges på 2179 3896.


Skriv et svar