En rejseblog med hang til tankespind og solnedgange
Grækenland, Ø-HOP, Planlægning ·
I dette indlæg får du mine tip til at sammesætte et ø-hop mellem tre af de dodekanesiske øer – Kos, Symi og Rhodos
Det er ingen hemmelighed at denne sommers ferieplanlægning, har været ved at få mig til at gå op i limningen. Snart melder kalenderen forår, og normalt har jeg haft styr på sommerferieplanerne for flere måneder siden. I år har det hele dog været lidt oppe i luften, da vi har en der blir’ student (og dermed masser af studenterfester, der skal passe ind), en der skal starte på efterskole og en der kommer hjem fra udlandet (for at blive denne gang, juhuuu).
Vi har været omkring Vietnam, Filippinerne, Bali, et mix af det spanske fastland og Mallorca, forskellige udgaver af ø-hop i Grækenland. Men hver gang har der været et eller andet, der ikke lige passede ind i planerne.
Jeg har længe drømt om at besøge de græske øer Milos, Folegandros, Serifos og Sifnos og den plan var stort set på plads, da jeg til min store skræk opdagede, at færgepriserne ikke var for fire personer med for EN!!! Holy m….det er blevet dyrt at sejle mellem øerne – særligt de ioniske øer og Kykladerne, hvor vi ellers har været en del rundt.
>>> her finder du mine tip til at booke færger i Grækenland
Spørger man ud her i familien hvilken græske ø, de helst vil til svarer 4 ud af 5 det samme – og uden at blinke – KOS!
“Why fix it if it ain’t broken” er hermed blevet det officielle tema for sommeren ø-hop, der præcis som for 2 år siden tager afsæt i vores allesammens favorit. Hvor vi sidste gang hoppede til Kalymnos og Leros (find guide her), drager vi denne gang syd mod Symi og Rhodos.
Til min store undren går der her i sommer ingen direkte rutefly til Kos fra København, så turen byder på en mellemlanding, som vi så må tage med. Vi starter med 8 dage på Kos fordelt mellem Kos By, hvor jeg har fundet et fint renoveret byhus nær Lampi og et glædeligt gensyn med fantastiske Anamnezia Luxury Suites i den fine bjergby Zia.
Her venter gensyn med gode græske venner (i år er det 30 år siden, jeg startede min første sæson som Spies guide på netop Kos), solnedgang fra toppen af bjergbyen Zia og ved stranden på Faro, dasedage på Nissi beach og Mylos Beach bar, god mad, cykel- og scooterture. Det blir’ en fantastisk start…
Herfra går turen med færge til den lille ø Symi. Færgeturen tager ca. 1 time. Symi er kun 58 km² stor og har ca. 2.600 indbyggere. Til sammenligning er Kos 295 km² og Rhodos 1400 km². Så i vores plan er Symi tiltænkt som den lille perle mellem to større i kæden.
Her skal vi hike, sole og bade og nyde livet på kajen sammen med de lokale (særligt når dagsturisterne fra Rhodos rejser sejler hjem). Her skal vi bo i den lille by Pedi.
Fra Symi sejler vi en times tid til Rhodos, hvor vi skal være fire dage i hovedbyen og bo på et smukt boutiquehotel i Old Town.
Jeg har været på Rhodos en del gange, men primært på stop til Kos, og jeg har aldrig haft den helt store fidus til øen. Den har nok heller aldrig rigtig fået en chance – men det skal den få nu. Jeg er sikker på, at denne Dodekanesernes største ø MÅ have noget godt at byde på.
Her kan du læse hvordan det gik sidste gang, Selma og jeg skulle holde ferie på Rhodos:-)
Her skal vi bo – arh men se lige – det ser jo så fint ud! Det minder mig om Marrakech – og jeg må indrømme at indretningen og den helt magiske roof top har haft ret stor indflydelse på valg af hotel her.
Vi kan godt lidt at slendre i de gamle bydele og opdage små sjove butikker og afkroge – altid med badetøjet i tasken, så vi kan nappe en dukkert på vejen….jeg tænker det også bliver planen for dagene her.
Jeg fornemmer, at man ikke kan besøge Rhodos uden at skulle omkring den hvide by Lindos. Så her spenderer vi de sidste fire dage inden vi flyver direkte hjem mod København.
Jeg tænker, vi lejer en bil, så de 8 dage på Rhodos kommer også til at gå med at udforske resten af øen. De øvrige øer bliver det nok primært cykel og scooter der får os omkring.
Og således kom der styr på sommerens planer og endnu et ø-hop i bogen. Jeg glæder mig vanvittigt til at opleve både nyt og velkendt, og til at dele en ny ø-hop guide med jer, når vi er på den anden side.
Skulle du have mod på at hoppe rundt, og savner du inspiration til andre øer, finder du men masse guides lige her
Og i dette indlæg kan du finde en guide til mere end 20 græske øer, som jeg har besøgt gennem tiden.
Få relevante og brugbare rejsetips direkte i din indboks.
Copyright © 2025 5 FODSPOR · Theme by 17th Avenue
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |
Skriv et svar