Kongen er død – det plejer elles at være dronningen, har vi hørt!
Inden vi tog hjemmefra, nåede Selma lige at fejre 100-dages fest med klassen. En tradition, hvor det fejres, at nu er halvdelen af årets skoledage gået. En noget anderledes 100-dages oplevelse har ramt Thailand. Den 13. oktober 2016 døde landets konge gennem 16 år, og overalt i gaderne og på offentlige bygninger, er der pyntet op med draperinger i sort/hvide farver, kæmpe billeder af den nu afdøde monark og mange steder også store blomsteropsatser. Det er thailandsk skik, at en afdød konge ligger i det royale palads 1 år, førend han kremeres, og de første 100 dage af disse er officiel sørgeperiode. Mange går klædt i sort for at ære ham, og mange vi talte med var tydeligt triste over dette og føler det som et personligt tab. Han var meget vellidt af folket – en ”King for the People”, som vores taxa-chauffør fortalte. De håber og beder til at den nye konge – hans søn på 60 – vil holde samme stil. Den nye konge blev indsat sidste år i december og hyldes også i gaderne med store billeder. Omend vi har en monark i vores land, ligger det alligevel så langt fra vores forhold til folket på Amalienborg. Og som Rasser meget upolitisk udtrykte: ”Når Magrethe dør, tror jeg sgu jeg fester i 100 dage ”(undskyld farmor – vi må arbejde på den opdragelse).
Wat Pho og den gigantiske buddha
De sidste dage har været spækket med oplevelser, og dagen i går var på grænsen til at sprænge rammerne for, hvor meget man kan nå på en dag. Inden vi rejste nåede 4 ud af 5 at være nede med halsbetændelse, og sørme om ikke også dagen i går flottede sig og sendte Jørgen til tælling med feber. Hurra for medbragt pencillin, som vi håber tager sig af hans andel af baciller. 1 mand nede holder ikke os tilbage fra at skulle ud på eventyr (og betyder mere plads på bagsædet af taxaen – you loose some, you win someJ). Således kørte vi andre fulde af forventning mod Wat Pho, som er et af Bangkoks mest berømte templer. Primært på grund af den liggende kæmpe Buddah. 45 m. lang og 15 meter høj. Bygget af cement og ler og belagt med guld og fodsåler i perlemor-mosaik.
Er dronningen nu også død?
Vi var advaret hjemmefra om fup-magere omkring templet, som lokker en alle mulige andre steder hen for at shoppe souvenirs. Normalt plejer de at sige til folk, at templet er lukket, fordi dronningen er død, men at de kan køre en hen til et andet tempel i stedet. Måske var den lige morbid nok at bruge i sørgeperioden!!! Vi gik i al fald fri, og der var hverken beskeder om døde dronninger, kø eller kaos og eftersom alle var anstændigt påklædt til tempelbesøg, smuttede vi lige ind. Det var virkelig en imponerende oplevelse. Buddhaen var gigantisk, og hele området var utrolig smukt på den asiatiske vi-pynter-lige-med-lidt-guld-måden. Alle steder må nogen ha tænkt: Her kan da godt være lige en smule mere guld. Smukke buddhafigurer fra alle dele af Thailand, bonsaitræer, pagoder og et hav af templer. Det er i dette tempels pagoder at asken fra mange af Thailands konger ligger bevaret. Det er gammel skik at kongernes aske bevares i tempel pagoder, oftest i et tempel de selv har bygget som en gave til folket. Dette byggeri er der dog sat en stopper for, da der efterhånden er så mange templer i byen, og den netop afdøde konges aske vil blive bevaret i et tempel, han selv har valgt.
Eftermiddagen bød på (endnu) en runde i Emporio shopping centret på jagt efter gode fund. Vi måtte dog drage derfra med uforrettet sag, og nåede lige en badetur, inden dagens bedste oplevelse tog start.
Cykeltur på ren doping
I den tidlige aftensol, med Jørgen dopet på pencillin og panodil, svingede alle 5 mand ud på 5,5 timers guidet cykeltur gennem Bangkoks små gader, gyder og markeder. Når man oplever nye steder, er der altid oplevelser, som får en ganske særlig plads i hjertet. Dem der bliver en del af hele det minde-kartotek, der trækkes frem ved middagsbordet en aften i januar, når alt er gråt og trist. Den her cykeltur bliver en af dem, der arkiveres lige dér – sammen med bl.a. Kuang-si vandfaldet i Laos, mødet med de portugisiske europamestre og Happy Sonni fra Hanoi. For sikke en tur.
Sammen med vores guide Best, teknikeren Tom og et tysk par slangede vi os gennem små lokale markeder, på mørklagte stier langs Bangkok River, gennem oplyste lukkede templer, lokale boligområder med masser af bump og huller i vejen, gøende hunde og miavende katte. At se templer efter mørkets frembrud er altså noget særligt. De fleste steder var stort set helt tomme, men udtagelse af munkene, der arbejde med dagens sidste gerninger, og turen tog os bl.a. også gennem Wat Pho, som vi således også fik lov at opleve med aftenbelysning. Og heldigt for Jørgen at han også nåede med der, for man siger, at har man ikke besøgt Wat Pho, har man ikke været i Bangkok.
verdensklasse oplevelse
Vi spiste skøn lokal mad på en lille neonoplyst restaurant udenfor byen. Noget mere spicy end andet. Alt omkring turen var vel tilrettelagt, og vores guider sørgede for det hele. Sikkerheden var i top. De tændte lygter og sørgede for hjelme og vand til alle. De stillede cykler frem og tilbage for os efter stop og fragtede dem ombord på båden, når vi skulle krydse floden. Prisniveauet hernede taget i betragtning var det en oplevelse i den mere pricy ende, men værd hver en Baht. Vi kom steder vi aldrig var nået ud på hverken gåben eller egen hånd og steder, hvor biler ikke kommer frem. Der blev taget hensyn til særligt Selma og med undtagelse af få steder, kørte vi kun på små gader og stier, hvor alt føltes trygt og sikkert.
Gennem flower market på cykel
Vi sluttede af med at cykle gennem The Flower Market, hvor vi selv var taget ud på egen hånd dagen før. Lidt spøjst at cykle rundt mellem boderne med orange veste på. Ind og ud mellem de bittesmå boder. Vi blev lidt klogere på markedet, som i virkeligheden er en stor industri af offergaver. De smukke kranse og udskårne frugter pakket i sirlige plastbakker ender alle som offergaver i byens templer. Mange af arbejderne på markedet kommer fra Laos og Cambodia. De tager til Thailand da lønnen er bedre her. 1800 kr. om måneden for en arbejdsuge på 6 dage af 8 timer.
5,5 time og samlet set succes
Efter 5,5 time var vi tilbage til udgangspunktet. Selma – som havde haft et par kriser undervejs – var fuld af begejstring og synes sammenlagt, at det havde været helt eminent. Det samme gjaldt de større i flokken, som synes, det var noget federe end den obligatoriske sightseeingbustour vi ellers altid er på, når vi rammer en storby. Det her var et noget mere attraktivt tilbud. Godt og vel 20 km. tilbagelagde vi. Alt i stille og roligt tempo, så de mindste ben også kunne være med. Eneste pres var guidens engelsk. Der var vi en kende udfordret indimellem. Det er værd at have i baghovedet at et R her stort set altid bliver til et L. Så når han taler om Loyal Family, er det ikke en bande men kongefamilien. Der gik lige lidt tid, før jeg fangede den:-)
Store rejsedag
3 døgn i Bangkok er slut. Dagen i dag har været store-rejsedag og ligenu sidder jeg med kaffen terrassenforan en fin lille bambushytte på øen Koh Yao Noi. Dagens udflugt i korte træk: Taxa – fly – taxa – speedbåd – tuk-tuk. Alt gik fuldstændig som planlagt, og vi lader til at være landet midt i næsten ingenting. Så nu bliver det tid til oplevelser til vands fremfor lands. Vi bor på et lille sted, hvor man for hele 150 kr. får sin egen bambushytte lige ved stranden. Inkl. bad, toilet og morgenmad. Ikke fancy, men superfint og skøn beliggenhed. Vi har kun lige været ved stranden nedenfor, hvor vi bor, hvor tidevandet i løbet af kort tid forvandlede den længe ventede badetur til en skuffelse. Væk var vandet på ingen tid, så det blev kun til lidt sopperi. Udsigten kan ingen dog tage fra os. Og i morgen skal vi ud og køre scooter og udforske øen og lige om lidt finder vi et sted og spise noget dejlig mad.
Tak til alle jer, der skriver til os. Det er SÅ dejligt at vide, at I læser med.
Take care:-)
Skriv et svar