Pitstop på lokal restaurant på vej mod Nuwara Eliya. Vildeste udsigt vi længe har set.

1.868 højdemeter og sammenlagt 10 times kørsel med vores chauffør Shiron, og vi har ramt turens højeste punkt – byen Nuwara Eliya midt på øen. Shiron henter og bringer os alle steder, hvilket for os er en helt ny måde at rejse på. Og det er måden, man rejser på her, hvis ikke man kører med lokalbus. Vi plejer at gå og gå og gå – og nu bliver’ vi kørt og kørt og kørt. Og skal vi gå bare lidt (når vi synes Shiron skal holde fri), lyder det hurtigt fra Selma ”skal jeg kalde på en tuk-tuk?” Eneste minus er, at man bliver lidt ”doven” af at have en guide, og så tager man ikke helt så meget stilling til, hvor man befinder sig. Det er vi slet ikke vant til – dertil ligger rejseleder-generne nok lidt for dybt i os. Omvendt er det rart at lade sig guide til de helt rigtige steder. Og Shiron har hurtigt lært, at vi mere er til små snuskede steder med lidt for stærk mad, end til der hvor turistbusserne samler sig i klynger. Børnene synes privatchauffør er lykken. Det er det måske nok også. Lidt.

De sidste 2 dage har budt på de mest fantastiske oplevelser og vi set de smukkeste landskaber. Sri Lanka er ikke som noget vi har set før, men skal man trække en parallel, må det nok blive til en blanding af Thailand og Laos.

Negombo til Kandy

100 km på 3 ½ time – og så var vi endda heldige, at der stort set ingen trafik var, da det var søndag. Her går det absolut ikke så hurtigt som hjemme, men vi nyder at sidde i bilen og skue udover landet og se alt fra aber til templer og frugtplantager.  Øjnene er på seriøst overarbejde. Det giver desuden god tid til at udspørge Shiron om alt fra ayurvedisk lægevidenskab til skolesystemet og chilisorter. Hans engelsk er rigtig godt og han ved utrolig meget.

Ayurveda – naturens medicinske gaver

På vejen besøgte vi en af de hundredevis Spice Gardens, der findes i området. De fleste haver er offentlige besøgshaver, hvor man kan få en gratis guidet tur. Dog forventes det, at man giver drikkepenge, og også gerne at man køber noget fra den tilhørende butik. Ayurveda går hånd i hånd med Trancendental meditation, som også dyrkes i udbredt stil i Sri Lanka. Ayurvedisk lægevidenskab bygger på urter og naturmedicin og har 2 formål. At forebygge og helbrede, alene med brug af urter. Ayurveda betyder ”langt liv”. Turen i haven bød på et hav af både kendte og ukendte krydderier og planter, som bruges til at udvinde lægemidler af. Rundturen afsluttedes med urte-the og demonstration af diverse cremer og olier.

Eftermiddagen spenderede vi i Kandy, som efter alles mening ikke var superinteressant. Vi havde nu heller ikke forventet så meget af byen, men denne er et naturligt stop på vejen videre til Nuwara Eliya og Ella. Efter et mildest talt skrækkeligt lokalt danseshow, hvor det var svært at finde en grimasse, der ku’ passe (jo jo, de kan både hoppe badutspring og gå på gløder), fik vi en kort byrundtur af Shiron, og sluttede med at se byen fra et fint udsigtspunkt.

 Snapshot fra hovedgaden i Kandy

Kandy til Nuwara Eliya

Tidligt op og afsted. 8.30 stod Shiron klar med bilen, og dagen i dag har smukke naturoplevelser stået i kø. Små kringlede veje opad, opad og mere opad (hurra for kørepiller). 5 timer = 68 km. Tiden bare fløj afsted simultant med landskabet. Undervejs bød turen på besøg på en næsten 100 år gammel the-fabrik, adskillige fotostops med landskaber så smukke at man må knibe sig selv i armen, besøg på en lille lokal restaurant og sidst men ikke mindst Ramboda vandfaldet. Vi er altid lidt skeptiske, når vi skal besøg vandfald. Når man først har oplevet Kuang Si faldene i Laos, så er de fleste vandfald…. ja, vand….ved siden af. Men Ramboda var absolut et besøg værd og utrolig smukt.

 

En dagsløn på 25 kr.

The-plantager så langt øjet rækker.  Små fine buske med de spædeste nærmest lysende blade, der lyser hele landskabet op. Plantet på sirlige rækker med små bitte stier på hver side. Præcis anlagt så plukkerne kan bevæge sig og samle de fineste blade, som hver dag leveres til områdets the-fabrikker og sikrer Sri Lankas største export. 25-30 kr. per dag udgør dagslønnen for en plukker. 4-5 timers arbejde i bagende sol med en taske på ryggen, der fyldes og tømmes og fyldes og tømmes for efterfølgende at blive forarbejdet og i sidste ende stå på hylderne i vores supermarkeder. Turen på fabrikken var virkelig fin – desværre slipper man aldrig for det, som det hele handler om for dem: salgsseancen, hvor det forventes, at man spenderer en større formue i butikken som en gestus for den gratis rundvisning. Priserne var dog himmelhøje. Så høje at de fik Danmarks førende the-hus Perchs til at ligne Netto, så vi nøjedes pænt med en lille bitte pose. Selvom det føles som en turistfælde, er det som om denne noget-for-noget matematik kan accepteres. Dog var jeg hellere den pose the vi købte foruden, og havde give hver en Srilankansk rupee til de kvinder, der gik i solen og plukkede bladene, for priserne i fabrikkens butik holdt op mod deres dagsløn virkede mere end meget skæv. Vi gjorde heldigvis et stop et sted, hvor Jørgen og jeg kravlede op på plantageskåningen og hilste på. Og tror mig – de kom stimlende, da først Jørgen fik de små sedler op af lommen – forståeligt nok med den dagsløn.

Følg processen fra busk til kop her!

Little England

Aftenen har vi spenderet i Nuwara Eliya som også betyder ”Little England”. Her er fine omgivelser, og selvom det siges at englænderne ikke kan genkende deres land her, synes jeg godt man kan fornemme nogle ligheder. Vi bor lige overfor byens væddeløbsbanen (sådan en er vi endnu ikke stødt på andre steder i Asien), hvor de i øjeblikket er ved at klargøre banen til sæsonen første løb i april måned. På midterfolden går et utal af heste og føl og græsser, rundt om folk der spiller Cricket. Spøjs sammensætning. Men fint er her, uden at byen dog er ”breathtaking”. I virkeligheden er det nok omgivelserne – de høje smukke bjerge og frodige skråninger – der udgør det for det smukke. Og ikke selve byen, der ligesom Kandy heller ikke er noget særligt. Men stemningen kan man ikke tage fra byen og den er bestemt et stop værd. Byen byder ikke på de store attraktioner, så det føles helt afslappet at holde resten af dagen ”fri” og bare slappe af i hotellets have. I øvrigt er temperaturen faldt markant så trøjer og lange bukser er fisket op fra tasken. Direkte fra 28 til 14 grader. Dog stadig sol og skønt vejr.

I morgen står den på togtur 800 højdemeter ned til byen Ella, hvor vi gør et stop på et par dage. Her skal vi bl.a. hike til et par fine udsigtspunkter.

Take care