De første par dage på Syros er ved at være gået, og vi er igen kommet til ro og laidback feeling. Selvom øerne vi har været på indtil nu, ligger under 2 timers sejlads fra hinanden, er de meget forskellige. Vi har endnu ikke set så meget af øen Syros, da vi først har vores udlejningsbil fra i morgen, men det vi har set og oplevet på turen til Kini Bay, (hvor vi bor) og i området omkring os, er anderledes en noget andet, vi endnu har oplevet. Syros er hovedstaden for øgruppen Kykladerne, og handelscentrum. På trods af den lille størrelse, er her en del flere fastboende end på både Andros, Tinos og Mykonos og øen har fx. også en lufthavn.

KINI BAY 

Vi bor i en lille malerisk fiskerby Kini Bay, som ligger på øens vestside. Helt perfekt for solnedgangen, som vi kan se fra vores terrasse. Byen er ganske lille. Huser 6-7 tavernaer langs stranden som danner rammen om byens midte. Længst til højre holder de små fine fiskerbåde til. Her er så stille og roligt, som man kun kan drømme om, når man ankommer efter 2 dage i Cirkus-Mykonos. I dag vågnede vi af byens kirkeklokker. Også her bor vi helt på toppen af bugten, så det bliver også til trapper og og ned, dog i meget mindre grad en på Mykonos.

DELFINI BEACH

I dag begav vi os ud på et 40 min. hike til Delfini beach, som ligger lidt nord for Kini. Det var den fineste tur, som dog nok havde været en smule nemmere fremkommelig, hvis ikke det var fordi, vi i bedste turiststil valgte at medbringe et kæmpe badedyr i form af et jordbær på 1,2 x 1 m. Men nu var det indkøbt og så skulle det med.  Lidt sjovt så det altså ud, som vi kom slendende der i den fineste natur med et kæmpe plastikjordbær og i klipklappere – totalt turister:-) Turen var virkelig fin og stranden vi kom frem til var hele turen værd. Nogle steder skulle man ”klatre” ganske lidt. Men udsigten og alle duftene af de omkringvoksende krydderurter var helt unik. Særligt salvie og timian vokser der meget af.

Lokalt møde

I øvrigt mødte vi i dag en dansk-talende græsk ældre herre, som spottede, at vi var danske, da vi fik øje på et dansk skilt her i denne lille flække, hvor alt nærmest kun står på græsk. “Det er mig, der har skrevet det, råbte han fra den anden side af gade, hvor han sad på en taverna”. Vi fik en god sludder med ham. Han havde boet 15 år i  Danmark, og haft en restaurant i København. Han kendte flere af de grækere, vi efterhånden har fået god kontakt til i Danmark, heriblandt Giorgos, som ejer og driver vores yndlingsrestaurant Kreta på Jyllingevej.

En ny ven

Efter en længere rigtig hyggelig snak, skulle vi videre til stranden, hvor pigerne senere mødte ham igen, da de var oppe i tavernaen. De kom glade tilbage og havde fået is og chips af vores nye ven. Det er dejligt, at give sig tid at tale med dem, man møder på sin vej. Det er næsten altid berigende, når ikke det lige er en sur nøgen mand på stranden.

Vest betyder solnedgang

Når man er heldig at bo på øens vestside medfølger også muligheden for fine solnedgange. Dem er vi ikke blevet snydt for. Byen har sin helt egen havfrue, som lader til at have reddet en såret sømand (eller noget). Her ses de smukt i solnedgangen – husk at klikke for at se dem i højformat.

I morgen går turen lidt længere væk fra Kini Village. Heriblandt hovedbyen Ermopoulis og så skal vi nok også på lidt strandsafari. Det er altid en succes.

Take care:-)