December….en af mine yndlingsmåneder. Og hvor er den bare startet helt fantastisk med de fineste anerkendelser fra blogger-kollegaer og planlægning af årets vinterferie, der lige tog en drejning fra Thailand til Kanarieøerne. Mere om det senere i indlægget.
TO FLOTTE ANERKENDELSER
3. december havde bloggen her æren af, at være bag dagens låge i Trines fine rejseblogger-julekalender, og derudover er jeg meget beæret over, at have fået plads på listen over de 15 bedste danske rejseblogs hos Tea.
Fælles for begge anerkendelser er, at det bliver meget tydeligt (og her bøjer jeg mig i støvet) at jeg sådan helt officielt har særligt en bloggerkollega, som løber med det meste af æren. Og det forstår jeg faktisk godt, for det er da noget helt særligt at være rejseblogger, når man er bare 11 år. Som Tea skrev i en hilsen til mig – måske Danmarks yngste rejseblogger.
Ja, I har nok gættet hvem det handler om.
Måske Danmarks yngste rejseblogger?
VINTERFERIE – GENSYN MED “HJEMME”
Egentlig gik jeg og drømte om en tur til Thailand (det gør jeg altid) og havde da også booket et hotel, som jeg drømmer om at besøge engang. Men der var ikke udpræget begejstring omkring lange flyveture hos resten af familien pt, og da verdens bedste svigerforældre forslog os at komme til Gran Canaria og besøge dem på deres vinterferietur, så var der 3 hoppende børn i baggrunden, og flyet stikker nu sydvest fremfor sydøst.
De sidste par dage har jeg moret mig med at dele billeder netop derfra på Facebook og Insta. Og I har været så søde at lege med og gætte på, hvor vi mon skulle hen. I har været vidt omkring i jeres gætterier, men ingen ramte helt plet før billedet af sanddynerne kom på. Og det forstår jeg faktisk godt. For ingen af billederne er typiske feriemotiver fra Gran Canaria, og da slet ikke snebilledet her nedenfor.
Ø-RUNDTUR OG GRISEFESTER
Ikke desto mindre, så ser der faktisk indimellem sådan ud på toppen af øen, og det er noget af det, jeg holder allermest af ved den. Den ø rummer så meget mere end alle charterfortællingerne. Der findes de smukkeste landsbyer, kløfter, udsigtspunkter og ruter som langt fra tegner billeder af strandpromenader, hvor folk ligger som fluepapir, selvom de også findes. Jeg var stort set fast guide på den ugentlige ø-rundtur – en udflugt mange guider hadede at køre, særligt som rejseleder på den danske bus, da alle de danske gæster altid endte med at være køresyge, da vi ikke er helt så stærke til bjergkørsel som vores skandinaviske venner. Men jeg elskede den udflugt. Næsten ligeså meget som jeg hadede de legendariske grisefester. Oh my good!
Du kan i øvrigt høre om disse skøre fester i denne sjove podcast, som er lavet af to tidligere Spies-guider. De var begge ansat i Spies lidt før min tid, men mange af de episoder, de beskriver, er præcis som jeg oplevede det i årene efter. I øvrigt kan jeg anbefale hele rækken af episoder. De er hylemorsomme.
>>> PODCAST ANBEFALING
Som jeg har skrevet om her, kommer man gennem hele 4 klimazoner fra bunden til toppen af øen, og jeg husker at jeg hver uge, når jeg samlede gæster op til dagens udflugt, pænt bad dem gå tilbage og hente varmt tøj, når de kom anstigende i bare arme og shorts ved afgang i 30 grader. De grinede – men kun til vi nåede toppen, (hvor vi enkelte gange måtte vende om pga. sne), hvor de fleste var ved at dø af kulde. Jeg husker, at jeg elskede, at jeg kunne have min vinteruniform og frakke på – den ene gang hver uge. Det var ellers ikke meget i brug i de år.
HVOR DET HELE STARTEDE….
Da jeg i dag bookede hotel til ferien, var det som et tur down memory lane. Jeg boede og arbejde som sagt en vintersæson på øen i 90’erne, og umiddelbart står den vintersæson ikke frem som noget særligt ift. mine elskede somre i Grækenland. MEN ved nærmere eftertanke, så er det faktisk ikke helt fair, for da jeg “genbesøgte huskeren”, stod de sjoveste og fineste minder i kø som perler på snor.
Der er rigtig mange smukke steder på øen, og et af mine favoritsteder er de smukke sanddyner i Maspalomas lige uden for Playa Del Ingles. De er virkelig smukke, og resultatet af de berømte Sirocco-vinde der blæser sand ind fra Sahara. Et virkelig særligt fænomen, hvor man på kort tid oplever en markant varme strømme ind, og der kan være helt tåget af sand. Oftest mærker man de første tegn, hvis man tygger tyggegummi. Pludselig knaser det – og det er et sikkert tegn på, at der er Sirocco-vind på vej.
I øvrigt skal man lige orientere sig lidt, hvis man går tur i sanddynerne, hvor der findes en del nudistområder – sammen med en god ven, havde jeg en eftermiddag fået forvildet mig ind på forkert område, og pludselig var der underholdning for alle pengene, da vi blev tilskuere til en nøgenfodboldkamp.
EN VINTERSÆSON I OVERSKRIFTER
Jeg…
- boede den vinter i det skønneste hus med Maspalomas stranden i baghaven
- fik den vinter den bedste veninde, som endnu står mig meget nær,
- havde flere end 50 sjove og festglade kollegaer (for GC var dengang vores største vinterdestination),
- festede til gengæld rigtig meget,
- sov næsten til middag hver dag,
- så de vildeste dragshows,
- fik den bedste mad,
- blev virkelig tyk (primært af de bedste ostemadder på Cafe de Paris i Yumbo centret og julemad på Jyllandskroen)
- …..og så var det faktisk der, Jørgen og jeg mødtes for allerførste gang.
Så her på en meget sen bagkant, så var det faktisk virkelig en dejlig vinter. Jørgen arbejdede dengang for Tjæreborg, og netop denne vinter fusionerede de to rejsemastodonter og vi blev fuldblods kolleger. Jørgen kom i øvrigt for at besøg en guidekammerat efter en skisæson i Østrig, og jeg husker, at vi – mens han var der – alle fik besked om vores sommerdestinationer. Her fandt ud af, at vi skulle blive kollegaer den kommende sommer på Kos. Han i den grønblå uniform og jeg i den lilla. Han rejste videre til Tenerife for at arbejde, inden Grækenland senere forenede os og resten …ja, det er historie, som man siger…..
Jeg vil glæde mig til at vise jer sider af øen, som I med garanti ikke troede fandtes – så stay tuned!
———————————–
>>>> FØLG OS PÅ FACEBOOK & INSTAGRAM, hvor vi deler masser af skønne rejsebilleder og inspiration
