Da størstedelen af vores rejse ligger uden for skolerne ferieperiode, medfølger også det fornemme hverv at skulle hjemmeundervise børnene. Fra børnenes skoler har vi kun mødt entusiasme og glæde over vores beslutning om at tage dem med ud og opleve verden.
HVAD SKAL DE LAVE?
Selma har fået et fint kompendium af opgaver fra sin lærer, og har allerede lavet de første mange sider. Camille og Rasmus har hver fået en fremlæggelsesopgave som de skal arbejde med undervejs, og efterfølgende præsentere for deres klasser. Derudover vil vi også selv byde ind med opgaver undervejs, og en del af skolearbejdet vil bestå i at opdatere siden her, så I derhjemme kan følge med – og så får de også erfaring med blog-mediet og trænet skrivefærdigheder.
ER DET NØDVENDIGT?
Vi skal ikke sidde med næsen i skolebøgerne og lærer om verden, mens den ligger for vores fødder, men omvendt synes vi, at det er et vigtigt signal at sende til børnene, at man altså ikke bare kan holde fri fra skole i 2 måneder.
ONLINE PORTALER
Dagen i dag er bl.a. gået med at undersøge online portaler, hvor vi kan finde materiale til de emner der naturligt vil dukke op undervejs. Og heldigvis er børnenes skoler tilknyttet flere rigtig gode undervisningsportaler, hvor vi kan hente materialer og søge information tilpasset klassetrin. Vi kommer bl.a. til at bruge Clioonline og Matfessor undervejs. Og så er skal vi selvfølgelig også ud og besøge lokale skoler undervejs og opleve hvordan man går i skole på en anden måde end den vi kender til hjemmefra. Mon de også har så laaaaange skoledage som vi har? I doubt that!
Hvordan vi tilrettelægger skolearbejdet, må vi finde ud af, når vi er afsted.
Vi starter under alle omstændigheder med 2 ugers juleferie:-)
Skriv et svar