En rejseblog med hang til tankespind og solnedgange
I dette indlæg får du tip til oplevelser i Thessaloniki, som er Grækenlands næststørste by. Byen med siden lidt over 300.000 indbyggere ligger i den nordlige del af fastlandet i regionen Centralmakedonien.
Selvom vi efterhånden har besøgt Grækenland så mange gange, at jeg helt er holdt op med at tælle, er det blot anden gang, vi frekventerer fastlandet, som vi denne sommer har valgt at besøge. Denne gang som en del af en rundtur i regionen Centralmakedonien (ikke at forveksle med landet Makedonien, som landet dog grænser op til), hvor vi også skal bruge en god uge på Halkidi-halvøerne Sithonia og Kassandra.
Thessaloniki er væsentlig mindre end Athen, og faktisk ved jeg ikke helt, hvad vi havde ventet os af byen. Ikke desto mindre er byen en virkelig stor og helt igennem dejlig overraskelse. Fuld af fine områder, den smukkeste havnepromenade, de fineste cafeer og kaffebarer, butikker og restauranter.
Byen er langt finere en Athen, som aldrig helt blev resten af familien favorit, selvom jeg nu personligt var ret vild med den. Måske elsker jeg bare Grækenland for højt til ikke at kunne synes godt om selveste hovedstaden og ikke mindst Akropolis. I Thessaloniki er der utrolig rent og pænt alle steder, og byen virker i det hele taget mere eksklusiv. Der ligger ikke skrald i gaderne, og i de 4 dage vi var i byen, oplevede vi kun meget få tiggere.
Billederne herunder er fra området omkring byens vartegn – The White Tower, som ligger lige midt i byen, og er et must at opleve.
Som altid når nyt land betrædes, forsøger vi at drage sammenligning til andre steder, vi har været i verden. Og helt oplagt var det at forvente at Thessaloniki ville være en mindre udgave af Athen. Men der kunne vi ikke have taget mere fejl.
Der er ikke mange paralleller at drage til hovedstaden, og vi var ret hurtigt enige om, at byen meget overraskende mest af alt minder om Cannes i Sydfrankrig. Med den eneste forskel, at der ikke er strand i byen (du kan dog bade fra trapper langs havnepromenaden, men det det så vi ingen gøre), og knap på mange yachts i horisonten.
En stor og meget lang shoppinggade bag havnepromenade, fine pladser og små shoppegader på tværs – dog ikke helt så prominente butikker som i Cannes, men pigerne var helt tilfredse med udvalget, og som altid når vi er på ferie, blev der shoppet et utal af bikinier. Fine cafeer og kaffebarer side om side med isbarer og smukke konditorier.
Er man til historie er der også nok at gå i krig med. Læste et sted at byen består af 99% grimme bygninger og 1% helt utrolig smukke, hvilket nok holder meget godt stik.
Overalt dukker desuden antikke udgravninger op, som er fint bevaret og på underlig vis indgår som en del af byen. Noget mere sjældent end kønt, og da ruiner ikke lige er det vi har mest interesse for, er det ikke de områder, vi har fleste tip til.
Midt i byen – ikke langt fra The White Tower – finder man et af byens helt store attraktioner – en 13 meter høj moderne kunstinstallation i stål, som er opført tilbage i 1997. Den er lavet af den græske skulptør George Zongolopoulos, som i øvrigt døde i en alder af 101 år tilbage i 2004.
Tilbage i 1997 var der nok ikke helt så meget rift om at fange det perfekte billede, som der er i dag, og stedet er også lidt af et tilløbsstykke – særligt ved solnedgangstid, hvor mange samles på kajen for at nyde de faldende temperaturer og det smukke lys. Fornem selv forskellen på billederne nedenfor – da vi var forbi om eftermiddagen, havde vi stedet helt for os selv.
Vi fik så meget skøn mad de 3 dage, vi tilbragte i byen. Det er sjovt at opleve, hvordan de kendte klassiske retter ofte har fået et lokalt tvist, når man rejser til andre dele af landet. En er de mere sære her i byen er, at der er dild i tatzikien (det har vi ikke prøvet før). Det er vi dog ikke helt overbeviste om, men det undlader os ikke fra at spise vores alles yndlingsret nr. 1.
Som på Kykladerne bruger de også her at have kapers i den græske salat, hvilket nu slet ikke er så tosset. Særligt gode er de til den indbagte feta i filodej med honning -den har været fantastisk alle steder, vi har fået den.
Det i særklasse bedste måltid fik på den skønne restaurant To Ellinoko som ligger lige midt byen, kun et stedkast fra havnepromenaden på en lille plads.
I øvrigt boede vi på det spritnye hotel ONOMA, som er virkelig anbefalesværdigt og godt til prisen – og ikke mindst et sted der med sikkerhed vil falde i de fleste unge menneskers smag.
Det ligger i gåafstand til centrum, og efter blot en lille kilometer, rammer man den store shoppinggade Tsimiski – selvom Selma tydeligvis har andre målestokforhold ift. hvornår noget er centralt, og synes det ligger noget langt væk fra byen:-)
Superfed indretning, smukke værelser, god service, og i det hele taget lige noget for pigerne – et sted bygget med sociale medier in mente, så masser af instagrammale features og selvfølgelig også en photo booth i receptionen, som vi fik en del sjov ud af.
På toppen en smuk pool bar og udsøgt lækker morgenmad – så kun de allerbedste anbefalinger herfra. Vi planlægger et par nætter der inden turen går tilbage til København.
Disse dage nyder vi livet ved stranden på Halkidiki, men inden vi forhold byen, var vi på et fin tur til gudernes bjerg Mount Olympus – mere om det i et andet indlæg.
Få relevante og brugbare rejsetips direkte i din indboks.
Copyright © 2025 5 FODSPOR · Theme by 17th Avenue
Cookie | Varighed | Beskrivelse |
---|---|---|
cookielawinfo-checkbox-analytics | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Analytics". |
cookielawinfo-checkbox-functional | 11 months | The cookie is set by GDPR cookie consent to record the user consent for the cookies in the category "Functional". |
cookielawinfo-checkbox-necessary | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookies is used to store the user consent for the cookies in the category "Necessary". |
cookielawinfo-checkbox-others | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Other. |
cookielawinfo-checkbox-performance | 11 months | This cookie is set by GDPR Cookie Consent plugin. The cookie is used to store the user consent for the cookies in the category "Performance". |
viewed_cookie_policy | 11 months | The cookie is set by the GDPR Cookie Consent plugin and is used to store whether or not user has consented to the use of cookies. It does not store any personal data. |
Lis skriver
Kære skønne mennesker. Det lyser ud af jer, at det er godt at være afsted igen,
og vi får ny viden, og som sædvanlig er det spændende og interessant læsning.
Farfar sms’ med Rasmus igår, han lyder godt tilpas.
Vi ønsker jer fortsat masser af dejlige dage, og pas godt på hinanden.
Kærlige og varme tanker fra farfar og farmor
Lis skriver
Kære skønne mennesker, det lyser ud af jer at være godt afsted igen, og vi elsker
at læse om jeres oplevelser, så tak for det, er stadig i tvivl m, at noget går gennem,
men bare I har det godt og passer på hinanden.
Kærlige knus farfar g farmor