RØDT FLAG OG WAVE-SURFERS VED COSTA DE CAPARICA, LISSABON
Vi har valgt at bruge hele 7 dage her i Lissabon. For dels at have god tid og også for at kunne nå lidt uden for oplevelserne i centrum. I går var det tid til at udvide vores sightseeing område, og komme lidt væk fra centrum. Her er rigtig rigtig varmt og derfor blev vi enige om at det var på tide med en strandtur. Der er masser af strande i nærheden af byen – dog ingen i gåafstand, så vi valgte at tage en strand shuttle bus fra centrum til strandene på den anden side af Tejo-floden.
Strandområdet ligger ved byen Caparica og byder på hele 13 km strand-strækning. Området er meget overbefolket og stranden var helt proppet da det var søndag og dagen for de lokale også søger mod kysten. Efter sigende går der et lille tog langs kysten, der har 19 stop, så man kan frekventere de forskellige strandområder. Vi fandt den dog aldrig men blev hvor bussen satte os af, da der var mere en rigeligt at kigge på og tage sig til.

Bølger er lig med surfere og det kolde gys
Vandet i Lissabon var mere end meget forfriskende, da man jo bader i Atlanterhavet. Så koldt at jeg måtte kapitulere og således være eneste i familie, der aldrig kom under. Der var rødt flag og derfor måtte man kun gå ud til hoften (!!). Til gengæld betød det kæmpe fantastiske bølger som hundredvis af surfere boltrede sig på. Det var en fantastisk skue og vi brugte timer på at sidde at observere, hvordan de lå og ventede på at fange den helt perfekte bølge og i fantastisk symbiose med de farverige boards bevæge sig gennem skummet. Utrolig fascinerende. Selve stranden er en meget lækker sandstrand og vandet var lavt så der var masser af muligheder for børn til at bade også.

PONTE 25DE ABRIL BROEN
Det tog ca. en time med bussen derud, hvoraf det meste af tiden blev brugt på at holde stille på 25. april broen, da en anden bus var gået i stå. Det faldt dog til vores fordel at vi holdt lige midt på broen og kunne nyde den videste udsigt over hele Lissabon.
EM FEST I LISSABON
Tilbage i byen var der allerede godt gang i EM festen. Optog i byen – hylen og skrigen og masser af båtten og dytten. Vi fandt en dejlig restaurant og fik det første gode måltid mad, siden vi er ankommet. Det skorter ikke på spisesteder, men maden har indtil videre ikke været noget at skrive hjem om – store voldsomme måltider der minder om tyskermad med kogte grøntsager og kartofler i store mængder!! I går fik vi dog lækre bøffer og jeg fik en octopus som smagte helt fantastisk.
Vi ville været gået ned i centrum efter kampen, men Selma var ikke på toppen, så vi endte med at se slutningen hjemme med åbne vinduer. Der kunne vi følge med i alle udbruddene og den kæmpejubel der fulgte, da Eder sendte Portugal til himmeriget og sparkede guldet hjem. Der var gang i gaden:-)
Dagen efter fik vi en i særklasse oplevelse, da vi ganske tilfældigt mødte hele landsholdet midt i byen – læs om den oplevelse her

Tasca og byvandring
I dag står den på shopping, besøg på et par tasca’er (lokale kaffebarer) og slendren i gaderne. Vi er efterhånden garvede i at køre med sporvogn og tage op- og nedstigningerne på de brostensbelagte gader med et smil. Der er kommet nogle kilometre på kontoen efterhånden. Forleden sagde Selma, som er virkelig god til at tarve: “Det her er min travesko fra Østen. Når jeg får dem på, kommer kræfterne op i fødderne:-)”.
I morgen og de sidste dage har vi lejet bil og skal ud og se lidt nærmere på bl.a. Cascais (lidt nordpå) og byen Sesimbra (sydpå), og måske finde en af de små bugter, hvor vandet efter sigende er lidt varmere, så også jeg kan komme i vandet:-)
Take care derhjemme!
flere indlæg fra Lissabon

SPORVOGN
Når man skal med sporvogn er det svært at få en plads. Veds man er maget heldig at fine en sporvogn der er tom er man maget heldig. Når man går på gaden og man er i tvivl om der

LISSABON – DET SKAL DU OPLEVE NÆR BYEN
Sup (stand up paddling) surfers i lille lagune ved Cascais. De sidste par dage har vi været vidt omkring – både nord, syd, øst og vest for Lissabon. En par oplevelsesrige dage, som har givet os lidt andet en Portugal

STORSLÅET EFTERMIDDAG MED EUROPAMESTRENE FRA PORTUGAL
Husk at skrue op for lyden for at få hele stemningen med!:-) Hvor heldig har man lov at være??? Portugal vinder EM, mens vi er i landet og bliver modtaget som de mestre de er lige der, hvor vi befinder

OPLEVELSER I LISSABON
RØDT FLAG OG WAVE-SURFERS VED COSTA DE CAPARICA, LISSABON Vi har valgt at bruge hele 7 dage her i Lissabon. For dels at have god tid og også for at kunne nå lidt uden for oplevelserne i centrum. I går

LIVLIGE LÆKRE LISSABON
I dette indlæg får du tip til din ferie i Lissabon i Portugal, som vi besøgte i sommeren 2016 – den selvsamme sommer hvor Portugal med Europamestre i fodbold, hvilket gav os en ganske særlig oplevelse, som du kan læse
Skriv et svar