Der sættes nye fodspor i solnedgangen på Sunset Beach

Et stop midt i ingenting. Lige der i bølgen blå hvor færgen fra Krabi til Koh Lanta pludselig gør et stop, og et hav af longtail både lægger til den. Lige der – et par hundrede mere længere inde ligger Koh Jum. Der findes ingen mole, hvor færgen kan lægge til, og derfor samles man op på vandet af hotellernes pick-up både. Vi har været her et par dage nu og øen har så absolut ikke skuffet. Turen hertil var længere end jeg lige havde haft overvejet hjemmefra foran computeren, men det forløb virkelig godt, og indtil videre fungerer alt bare som det skal ift. både, færger, tuk-tuks og taxaer. Vi startede turen med en lille båd fra en af de mindre moler på Noi. Herfra ca. 40 minutter til byen Thalen på fastlandet og derefter tværs over landet til Krabi færgehaven. En tur der efter sigende skulle tage en time, men vores tog 35 min. De har altså ofte en pæn tung fod på pedalen her i landet, når det kommer til bilkørsel. Derefter på den lidt større færge mod Koh Lanta, hvor vi blev sat af halvvejs og sejlet direkte ind til hotellet med deres longtailbåd. I alt tog det 5 timer hvoraf et par af dem gik med ventetid ved færgehavnen. Mange føler rejsedage som disse som spild af tid. For mig er det virkelig en del af oplevelsen og jeg elsker at bevæge mig fra sted til sted og spænding ved ikke at kende det nye, der skal opleves. Hvis man virkelig åbner øje og øer har man også når man flytter sig rig mulighed for at falde i snak med lokale og andre rejsende, og få tips og trick til nye oplevelser, og ting man ikke kan læse sig til i rejsebøger.

Oon Lee Bungalows – en fransk/thailansk perle

Langs med øens vestside ligger 6 betagende strande, og på hver af dem dukker små hoteller, hytter og bungalows op – ligeså sirligt side om side. Eftersom vores rejseplaner tog form kun få måneder før afrejse, var vi mere en meget heldige at få plads på Oon Lee Bungalows som ligger ca. midt på øens vestkyst. Stedet er ellers fuldt booket hele højsæsonen. En perle af et hotel drevet af en fransk kvinde og hendes thailandske mand. Da jeg efterfølgende google hotellet viste det sig sørme at det var at finde på The Guardians ”Top ten beach hotels on a budget”. Og oh my – det er også bare det skønneste sted og sørme om ikke også det næste sted, vi skal bo på Koh Lanta er på listen. Hvor heldig kan man være. For mig er en del af det sjove hjemmefra at bruge tid på at finde perler som disse. Så skønne steder som ikke koster en bondegård. Det her sted ligger med på listen over bedste steder vi har boet i Asien. Så smukt indrettet og med en magisk beliggenhed. Benene bliver trænet, for der er mange – og stejle – trin fra stranden og beachbaren til toppen af hotellet, hvor den lækreste restaurant danner den fineste ramme om stedet.

Alle er så søde og venlige. En venlighed som vi faktisk endnu kun har mødt her. Jeg mindes at thai’erne var noget mere imødekommende og smilende end vi har oplevet denne gang. Jeg synes de fleste af dem mest virker ligeglade og reserverede. Temmelig underligt, da vi jo ikke har været steder, hvor de primært lever af turisme. Men her er det noget ganske andet. Og både service og maden er i særklasse god. Absolut det lækreste mad vi har fået på turen til dato, så de fleste måltider indtages på hotellet. Valerie (den franske ejer)’s mand Oon er virkelig en god kok og restauranten er også fyldt hver aften. Også af gæster udefra. Priserne er kun lidt højere end på de lokale steder, der ligger i nærheden. Her er kælet for alle deltaljer og indretningen er på alle måder meget anderledes end de typiske bambushytter. Lyst og lækkert og med syn på selv de mindste detaljer. Topkarakter herfra!!!!!

Øen rundt

Som altid når vi kommet et nyt sted, hungrer vi efter at fået et kort i hånden og udforske området.  Det er underligt at blive sat af fra vandsiden, og derfor ingen ide have om, hvor vi er havnet. Men allerede på en kort gåtur henad standen kunne vi tydeligt fornemme at Kom Jum er ganske anderledes fra Koh Yao Noi. Noget mindre også. Og endnu mindre befolket og turistet, hvilket jeg næsten ikke troede var muligt. Dagen i dag har stået på rundtur med scooter. Og allerede kort fra hotellet var det helt tydeligt at øen er noget mere ufremkommelig en Noi. Det lader ikke til at google maps har været forbi, for vores gps i telefonen viser ingen veje overhovedet, så vi kørte bare på må og få og et håndtegnet kort, der lader til at være det eneste over øen. Øen er godt og vel 12 km. lang fra nord til sydspids, og her er kun 1.500 fastboende

.

Aber og en enkelt slange

Der er en enkelt asfalteret ”hovedvej” fra nord til syd. Resten er forholdsvis dårlige stenveje med sand og ustabilt underlag. Det afholder dog ikke os fra komme omkring på scooter, og kører man bare forsigtigt, så går det hvis man er lidt erfaren ganske udemærket. Og man kan have fuld fokus på hullerne i vejen for trafikken trænger man ikke bekymre sig om. Den er ganske enkelt ikke eksisterende. Og øhhh, ingen hjelme. Det arbejder man ikke med. Schyyyy. Men alt er forløbet fint, og vi kørte ganske roligt. Hvis man skal lade sig holde tilbage af alle de ting, der kan gå galt og alle de regler, man kan opstille for sig selv, så kommer man ingen vegne her, så man er nødt til at være lidt loose og tage det som det kommer (se på de lokale). Flere steder dukkede der aber op på vejen og i træerne omkring os, og vi så også en slange krydse vejen. Det er første sted i Asien, hvor vi har været så tæt på andet end erimitkrebs, krabber, sommerfugle og myg!!!

Ret hurtigt fornemmer man at øen absolut ikke er overrendt af turister. Der ligger ikke restauranter og minimarkeder ved vejen, og på hele strækningen fra nord til syd var der kun få steder, hvor man kunne købe fornødenheder. Vi kom forbi et par små fine ”byer”, som dog var så lokale at det formentlig havde været svært at bestille noget som helst i fald der var en restaurant, da de stort set ingen engelsk talte. Det er som om husene her på øen er større og mere ”rige” at se på ift. dem vi har set på Noi. De ligger ofte på en række ud mod vejen og er bygget af bedre materialer, end vi tidligere har set. Men der dukkede da også et par pindehytter med palmetag op, men dog stadig med tilhørende parabol.

Standene

Vi nappede næsten samtlige strande fra Coconut Beach i nord til Freedom Beach helt på sydspidsen af øen. Alle strande var virkelig skønne. Men det lækreste vand, vi endnu har badet i. Postkort smukke. Og også alle bedre end den ved vores eget hotel. Lækre gule sandstrande med det klareste og meget varme vand. Der er mange klipper og store sten, hvilket dog ikke gør noget ift. at bade og hvor tidevandet drillede lidt på Noi, så spiller det ikke den store rolle for bademulighederne på denne ø. Selvom tidevandet er ligeså udpræget her.

Vi lader billederne fra dagens tour-de-beaches tale for sig selv.

Sunset Beach

Her bor vi. Umiddelbart den ringeste af strandene, men stadig helt ok. der er en del sten, men ved højvande er det ingen problem. Og de tager sig jo smukt ud på billeder:-)

Coconut beach

Her findes kun en lille sandet hullet sti ned fra vejen. Absolut et besøg værd. Vandet er virkelig fint.

Magic Beach

Denne fine strand ligger ved Ting Ray village. Den ligger nr. 1 på min og Rassers hitliste over Kom Jums bedste strande.

Freedom og Long beach

Ligger på øens sydspids – her kan man bo helt på spidsen i en hytte oppe i en trætop. Baren er superhyggelig og er er rigtig smukt ved solnedgangstid.

 Take care:-)