Forleden lagde jeg dette billede på Instagram med nogenlunde denne tekst om Syros:
”This island never really got to me even if we had both our best (and worst) meals here and the beaches were all sandy and nice. But to me it was not as beautiful as the other Cyclades we have visited. I really can’t explain why in details. Sometimes it’s just a feeling inside”.
Nogle dage er gået siden den opdatering, og efter grundig refleksion er jeg kommet frem til, at det måske var lige en hård nok dom af en ø, der faktisk bød på rigtig mange dejlige oplevelser.
KYKLADERNES HOVEDSTAD
Syros er hovedstaden for alle øerne i Kykladerne og med den titel følger også en del industri, som man ikke ser på de andre øer i samme omfang. Og det er altså ikke kønt, uanset hvordan man vender og drejer det. På billeder kan man beskære sig fra en grim skorsten og industriområdet i den ene ende af byen, men det får det jo ikke til at forsvinde i virkeligheden. Og jeg synes i det hele taget ikke, at der var så kønt rundt omkring på øen, ej heller at byerne vi kom forbi, var synderlig spændende eller interessante.
ØEN RUNDT I BIL
De sidste 3 dage havde vi bil og fik taget os rundt på meget af øen. Primært den sydlige del, da vejene er bedst der, og da den bil vi havde lejet ikke var med den største motor. Så de stejle grusveje gik desværre ikke. Heldigvis er øen ikke så stor, og hovedvejen går meget af vejen fra by (strand) til by (strand) langs kysten. Og det er noget, der virkelig trækker op i regnskabet, når man rejser med børn. At man ikke skal køre så langt fra stop til stop. Særligt når man har familiemedlemmer med tendens til køresyge. Så er det rart at kunne melde, at der kun er 7-8 km. til vi er fremme.
Nedenfor får I lige en kort rundtur gennem de byer og strande, vi besøgte, hvilket som sagt udgør lidt mere end den sydlige del af øen.
ERMOPOULIS – HOVEDSTADEN
Byen kan absolut leve op til sin status som hovedstad, sådan set i græsk traditionel forstand. Den er stor af en græsk by at være. Den har et par store flotte statsbygninger og en flot plads. Byen – og resten af øen – er anderledes i den forstand at farverne er helt anderledes end de andre øer, vi har været på. Her er det de rosa, gule og lyse farver der dominerer. Hvid og blå er stort set ikke at finde. Det gør, at indtrykket er helt noget andet og sender tankerne i retning af Mallorca og Italien. Her er mange fine butikker og cafeer og en fin havnepromenade. Her kan man absolut gøre nogle fine køb, hvilket vi også gjorde. Der kan man sagtens få en god halv dag til at gå.
GALISSA
Lige sydvest for Kini Bay hvor vi boede, finder man Galissa stranden. Her gjorde vi strand- og badestop. Stranden er primært belagt af hotelgæsterne fra et større resort, men længst ovre i den ene side ligger en rigtig hyggelig strandbar, og her er stort set ingen mennesker.
Jeg gik desuden en lille tur op til kapellet på toppen, hvor man får et fint udsyn over den lille bugt og stranden. Jeg havde det helt for mig selv, hvilket jo slet ikke var dårligt.
FINIKAS
Kort efter Galissa finder man den lille by Finikas. Den er lille, og der er sker ikke meget. Men den er nu meget fin med en lille strandpromenade, med nogle få tavernaer. Her fik vi en rigtig god frokost (på den med alle de blå træstole og “vandposten”) og Camille fik sig en badetur, inden turen gik videre. Der ligger et stort fint bageri i byen, som også har udsalgssted i Ermopoulis. Men selve bageriet ligger her i Finikas.
MEGAS GIALIS, VARI & AZOLIMNOS
Herfra kørte vi både til Megas Gialis og Vari – begge steder, hvor der var mulighed for badning på fine strande, men det meste af dagen var omme, og vi ville bare nå en badetur fra stranden i Azolimnos, hvor vi havde været dagen før, og hvor der var en fin plateau at lave udspring fra. Her må I desværre undvære billeder fra. Der endte vi med at være 2 gange i løbet af de dage vi havde bil, og en af dagene var vi beriget med nogle gode bølger, hvilket vi alle sætter stor pris på.
DELFINI BEACH – IGEN IGEN
Alle dage endte på Delfini beach nær, hvor vi bor. Pigerne og jeg fik en forkærlighed for vores trekkingtur hjem over bjerget, så når drengene satte sig i bilen snørede vi traveskoene og gik de 35-40 minutter tilbage. Det var en skøn og virkelig anbefalelsesværdig tur. Hjemme på vores egen lille havn nød vi hver eftermiddag en god kaffe og en øl, mens solen gik ned, og der blev sprunget på hoved fra havnekanten.
Læs også indlægget om vores første hike til Defini – i klipklappere og med et kæmpejordbær!
God mad i Kini Bay
Vi spiste virkelig godt alle aftenerne i Kini Bay. Særligt Allou Yallou må fremhæves. Maden var virkelig god og udsigten fantastisk. Billederne her nedenfor er fra det sted.
Så når regnskabet alligvel skal gøres op, så var Syros måske slet ikke så tosset. Vi boede helt rigtigt i Kini Bay, da der var en god strand, en hyggelig strandpromenade og gode restauranter. Og så skader det jo heller ikke, at det lå til vestsiden og derfor bød på nogle flotte solnedgange. Vi boede her, hvilket var et ok sted. Værelserne var dog forholdvis små, og lidt skuffende i forhold til det, jeg havde forventet. Hotelfatteren var en lidt ældre særlig herre, som vi aldrig helt faldt i hak med, og det betyder også noget for den samlede oplevelse af et sted.
Morgenfly til Athen
Vi smuttede fra Syros en tidlig onsdags-morgenstund med flyet til Athen, hvor vi nu har fået følgeskab af Jørgens forældre og søster. Fra Athen er turen gået til øen Kea, hvor vi netop nu spenderer dagene i den vildeste luksus her. I morgen er nemlig en ganske særlig dag, som vi alle glæder os meget til.
Hotellet her er fantastisk og får sit egen indlæg på et senere tidspunkt. Jeg skylder vist også at skrive om det fabelagtige sted på Tinos.
Take care:-)
