BAG OM 5FODSPOR

om os og bloggen

Vi elsker at rejse og dele verden med vores 3 børn.  Her på bloggen deler vi vores – og deres – oplevelser af verden samt tips til oplevelser der kan deles af både store og små.  

Vi har begge en baggrund fra rejsebranchen, og har gennem årene boet og arbejdet i spanien, italien, østrig og grækenland.

een gang rejseleder...

Hele mit liv har jeg rejst med min familie. Primært på bilferier gennem Europa eller weekendture med fly til storbyer – meget sjældent charter. Tror min glæde for at opleve verden helt klart blev vakt, allerede da jeg var ganske lille. Fordi mine forældre tog mig og min bror med som den naturligste ting i verden.

Det var for mig en stor drøm, der blev til virkelighed, da jeg i 1994 stod i min lilla Spiesuniform - klar til at dele min lyst til at opleve verden med alle de glade og forventningsfulde gæster. Allerede dengang havde jeg smag for at snuppe en scooter og køre lidt off the beaten track og finde skønne steder, andre ikke lige kom. Stå bag kirken i den lille by på bjerget, hvor udsigten ikke findes bedre. Selv at vælge sin retning og tage tingene som de kommer og ikke efter et planlagt skema.  

Helle

Mange oplevelser er det blevet til gennem tiden som rejseleder, men for vores eget vedkommende forblev charterferier kun en del af livet, de år vi begge arbejdede i rejsebranchen. For os er glæden ved at rejse ud også friheden til helt selv at vælge hvor, hvornår, hvorlænge og hvordan – og derfor planlægger vi altid selv vores ture. Det kræver forberedelse og tid men for os er det en del af turen, og den stater ofte rundt om spisebordet når vi starter med at drømme os afsted til nye steder.

mød verden med et åbent sind...

sådan startede det hele...

Bloggen blev startet i forbindelse med en rundrejse i Sydøstasien – 8 uger i 2015. 

Den har fungeret som dagbog og hjulpet os med at holde fast i alle de minder, vi samler undervejs. Alle de små og store ting, som har det så nemt med at drukne i det store billede, når man sætter fodspor ude i den store verden.

Når man rejser uden for ferierne, skal der også laves lektier. 

når man rejser uden for ferien...

Da vi indimellem rejser uden for skolernes officielle feriekalender,  fungerer bloggen også som arbejdsredskab for hjemmeundervisning, og mange af indlæggene er skrevet af børnene og repræsenterer børneperspektivet på vores tur.

 

 

HVEM ER VI?

HELLE

JØRGEN

SELMA – 11 ÅR

RASMUS – 18 ÅR

CAMILLE – 15 ÅR