Otzias beach – måske en af de bedste strande vi besøgte på turen.
I dette indlæg får du en guide til øen Kea, som ligger blot en times sejlads fra Lavrio, der ligger nær Athen.
Efter en god uges tid er kroppen ved at have kommet sig over temperaturchokket fra Grækenland til Danmark, hvor vi i øjeblikket suger det sidste ud af ferien. I dette indlæg får I afrundingen på vores græske ø-hop eventyr – øen Kea. Små 4 uger, bestående af en hovedstad og 5 dejlige øer. Hver og en skøn på sin helt egen måde. Andros, Tinos, Mykonos, Syros og sidst men ikke mindst Kea.
GRÆKERNES FERIEØ
En meget tidlig og stormfuld morgen boardede vi et (meget lille) fly fra Syros til Athen. Pyha, jeg vænner mig ikke til de små propelfly, men har læst mig til, at netop den maskintype vi fløj med, er en af de sikreste i verden, hvilket fik mig sikkert gennem 30 minutter pænt bumpende flyvetur til Athen. Herfra tog vi en taxa (lokalbus er også mulig) til den lille havn Lavrio, og videre 1 times sejlads til øen Kea. Netop denne beliggenhed tæt på Athen gør det til et at grækernes fortrukne steder at holde weekend og ferie – kun et stenkast fra den (efter græsk standard) hektiske hverdag i hovedstaden. Der er mange sommerhuse på øen og få turister, andre end de græske. En del kommer til øen i båd, og der er livlig aktivitet i bugterne, overalt hvor man tager sig hen. Enten i de lidt større byer, hvor de kan lægge til eller ved de mange skønne strande, hvor de blot kaster anker.
OTZIAS BEACH – STRANDEN DER HAR NOGET FOR ALLE
Vi boede i den lille bugt Vourkari, og 2 km derfra finder man Otzias beach, som vi besøgte en del gange i løbet af ugen. En strand, der for mig var noget nær optimal. En stykke med lækker sandstrand og solsenge (ikke for mange, men dog en del) og klart vand, et stor stykke uden solsenge og gratis skyggesteder og parasoller, hvor der var en del sten og derfor også det klareste smukke vand. Og for mig det allerbedste sted; længst til venstre i bugten et stykke klippestrand med en bund af de fineste hvide småsten, der giver det smukkeste vand jeg (måske) nogensinde har set. Her er få mennesker og desuden fint at snorkle. På toppen af klipperne ligger et lille kapel med udsigt over bugten. Hvis man kommer til Kea, er denne strand et MUST at besøge. Og på trods af klipper og sten kan man sagtens bade uden badesko.
SOLNEDGANGENES MEKKA
Vi boede i Vourkari på fantastiske Aigis Suites som, udover at være et skønt boutiquehotel, også lå fuldstændig fantastisk ift. solnedgangen. Denne vores sidste uge blev ugen over alle uger ift. feriens smukkeste solnedgange. Se selv med her. Iøvrigt kom en del gæster til vores hotel hver aften, for at nyde solnedgangen fra hotellets sunset-bar, som er åben for alle. Det kan absolut anbefales at tage forbi der, hvis ikke man bor der.
Havblik i Vourkari bugten.
LOULIDA – LØVENS HOVEDBY
20 minutters kørsel ind og op i landet rammer man øens hovedby Loulida, som absolut er et besøg værd. Engang var det øens hovedsæde, men den dag i dag er en del huse forladt, og der bor kun 600 mennesker tilbage. Byen er lukket for biler. Her er kun gående og æseltransport tilladt, hvilket i sig selv giver en helt unik stemning. Gaderne og små og smalle. Ikke underskønne, men vidner om en autencitet, der ikke forskønnes til fordel for turister, da der ikke er mange af dem.
Keas vartegn er en stor løve udskåret i en af øens mange bjergside,r og kan tilgås netop fra Loulida. Jeg havde troet, at det var lidt af en attraktion med masser af mennesker, men der skulle jeg blive klogere. Vi gik og gik på en øde (og meget fin) tracking sti gennem hele byen, forbi kirkegården og et stykke længere op ad bjerget, og der fandt vi endelig løven, som absolut var fin, men ikke noget særligt. Men turen derop i solnedgangens skær var det hele værd og kan anbefales. Som Jørgen udtrykte det “havde jeg vidst, der var SÅ langt, for den der løve, var jeg sgu nok ikke gået med:-)”. Men det varmede alligevel lidt i FCK-hjertet lige at få en dosis med løve:-).
EN SÆRLIG DAG PÅ AEGIS SUITES
Omdrejningspunket for rejsens sidste uge blev det smukke hotel, som var nøje udvalgt til at danne rammen om en ganske særlig begivenhed. Mine dejlige svigerforældres guldbryllup, som vi fejrede med dem og min svigerinde, som alle var rejst ned og sluttede ferien med os. På dagen for guldbrylluppet var vi endda så heldige, at der var skøn livemusik på hotellet, hvilket var med til at give os alle en fantastisk aften. Nedenfor får I en række snapshots fra hotellet, som var intet mindre end supersmukt. Alle suiterne er unikke og utrolig smukt indrettet – I kan se mere her. Det skal dog nævnes, at hotellet ikke er super børnevenligt, så det bør man overveje, hvis man rejser med børn. Der er ikke noget med hoppen og pjasken i poolen, og generelt er det et sted, der måske egner sig mest til voksne. Men børnene nød de luksuriøse omgivelser og ikke mindst den meget lækre morgenmad. Den var virkelig god. De øvrige måltider var af noget svingende kvalitet.
EN BIL ER MUST – TIL BÅDE BYER & STRANDE
Der er masser af tage sig rundt og se, og vælger man at tage til Kea, er en bil et must. Vi havde bil 3 døgn, og var rundt og se blandt andet strandene i Pissos og Koroundros. Det første sted fandt vi et sted at hoppe ud fra en ponton, hvilket altid er et hit. Og begge steder var vandet fabelagtigt. Sidstnævnte har en dejlig sandstand med masser af liv, og i området findes en masse smukke gamle istandsatte vindmøller. Havnebyen Korissa er et besøg værd – særligt ved aftentide. Her bliver hovedgaden langs havnen lukket for trafik om aftenen, og der findes en del fine restauranter og enkelte små butikker. Også Vourkari i bugten ved siden af kan anbefales. Her findes kun et par tavernaer og en del cafeer og barer, som alle er rigtig hyggelige. Vi spiste på en strandrestaurant for foden af bjergsiden hvor vi boede (solnedgangsbilledet med bordet ovenfor). Det var lækker mad, og ved høje bølger er der nærmest garanti for vand mellem tæerne på de yderste pladser. Husk at bestille bord, hvis I vil sidde helt i vandkanten. Det er det hyggeligste sted, jeg længe har spist. Navnet fandt jeg aldrig ud af, men det er nemt at finde.
KASTRIANI KLOSTRET
Det blev også til en tur til det fineste kloster i øens nordligste by Kastriani. Her er ganske stille, og man kan gå ind og se sig omkring i den storslåede smukke bygning, som er den I ser her på toppen af bjerget.
Panagia Monestri
KEA – EN AUTENTISK PERLE
Hvis du er til ferie uden store resorts, og langt fra dansktalende turister, kan jeg kun give øen mine allerbedste anbefalinger. Som sagt boede vi virkelig fint (og dyrt), men der findes også billigere alternativer. Det er klart en fordel, at øen ligger så tæt på Athen, men man skal dog lige være opmærksom på færgeafgangene, da der ikke lige mange afgange hver dag og ikke mange direkte forbindelse til de omkringliggende øer (bl.a. derfor måtte vi med fly fra Syros via Athen). Oftest kan man komme ret billigt med fly fra Danmark til Athen, så det behøver ikke at koste en bondegård at lande i det græske paradis. Men skal dog huske at tillægge pris for færge (10 euro pr. vej) og taxa fra lufthavnen til færgen (ca. 40 euro pr. vej).
Øen har mange fine strande og små hyggelige byer. Den er forholdsvis stor, så det kræver en bil, så man kan komme ud og opleve lidt. Byerne er små, men fine, og generelt virker øen eksklusiv med butikker i forholdsvis høj kvalitet og en del store (også enkelte kæmpestore) yachts. Her vælter man sig ikke i souvenirbutikker og minimarkeder, hvilket skyldes at øen indtil videre er forholdvis ukendt land, og ikke ramt af charterturisme (endnu). Med andre ord – en autentisk græsk perle lige efter min smag.
Skriv et svar