I dette indlæg kan du læse om området Canggu på Balis sydkyst.
Drømmefangere, perlemorsfarvede muslingeskaller, solnedgange to die for,en gammel gubbe med 4 surfboards på siden af en scooter, der har set bedre dage,trekantede flethatte der langsomt bevæger sig gennem rismarkerne, frøer der “snakker” så højt som du aldrig har hørt det, duften af røgelse, lange brede strande med kæmpe skummende bølger, smarte cafeer, instavenlige spots, kokosnødder med sugerør, farver og mønstre og det sødeste folkefærd man kan ønske sig – det er den guldmedalje, du vinder efter en rejsetid på små 26 timer og lander på Bali.
(men pyha, der er langt herud)
CANGGU
De første par dage har vi boet i Canggu, som er en mindre by på den sydvestlige del af øen. Byen kan vel bedst beskrives som en ung smart hipsterby med masser er fede cafeer og barer, live musik, surfer-dudes og mad der kun finder vej til menukortet, såfremt det er ”instagram-able”. Masser af turister, men på “den gode måde” og stadig i en grad, hvor du kan smutte til højre af en lille sidevej, og så står du midt i en rismark.
Her er virkelig fint (og ret ungt) og selvom Jørgen og jeg helt sikkert trækker gennemsnitsalderen op, nyder vi alle at være her. Dagens gang her i byen handler primært om sol, strand, surf, mad og social media.
Et sandt madmekka
Her er et utal af fantastiske cafeer og spisesteder. Alle virkelig smagfuldt indrettet og med usandsynlig god mad – de fleste retter anrettet som små kunstværker. Der er ingen tvivl om, at de fleste steder her i byen, lever og ånder for turister, der begår sig på de sociale medier, hvor billeder af mad og indretning skal deles for at sørge for at skaffe flere kunder i butikken. Hvis bare man gør det flot og godt nok. Og det må man sige, at alle gør sig de vildeste anstregelser for.
Servicen er fabelagtig alle steder. Alle er så søde og venlige. Efter blot et par dage på øen, tror jeg næsten, vi kan konkludere, at Bali er det sted, hvor vi har mødt det allervenligste folkefærd i Asien. De er oprigtige, smilende, søde, venlige og hjælpsomme på en helt igennem behagelig måde. Selv strandsælgerne er høflige og ikke påtrængende og smiler sødt, selvom vi (som Selma siger når de nærmer sig) altid har “nej-hatten på”.
På hovedgaden Batu Bolong ligger den ene fancy butik ved siden af den anden. Butikker som Camille ikke kan få nok af, og som Rasmus stort set allerede hader ligeså meget som de souvenirbutikker, han ved første øjekast var mere en lykkelig over at erfare, ikke findes her i byen.
Fin mad og smuk indretning på Cafe Mokka. I Canggu er en avocadomad ikke bare en avocadomad og smoothies ankommer smukt pyntet i en bowle og spises som en is med drys på.
BACK ON SCOOTER TRACK
Allerede på vej fra lufthavnen var det tydeligt, at måden man kommer fra A-B på her på Bali er på scooter. Og det er noget, der passer os alle mere end godt. Også selvom man kører i den forkerte side af vejen. Den detalje havde vi ikke lige fanget inden ankomst.
Det giver en skøn frihed at kunne bevæge sig frit og med vind i skørterne, også selvom det til tider er sin sag at finde vej i trafikmylderet. Som skrevet tidligere kan jeg virkelig anbefale at springe ud i det og begive sig afsted på 2 hjul med motor, og så længe man holder sig til de større veje, er det ingen problem.
Børnene elsker det, og da vi i går aftes besluttede at gå til byen for at spise, sagde Selma efter maden “Nå, jeg tror altså lige vi er nødt til hjem og hente scooterne, for nu skal vi altså ud og aften-cruise”. Som sagt – så gjort. Og faktisk er trafikken noget mere moderat om aftenen, så der fik jeg æren af Rasmus ved styret. I øvrigt føles det næsten mere sikkert at sidde på en scooter end at gå langs vejen, når det er mørkt.
“The Short-cut” i Canggu – ikke for novicer
OBS: Jeg vil ikke anbefale, at man som scooter-novice bevæger sig tværs gennem rismarkerne på den berømte og berygtede “The Shortcut” fra Berawa til Bato Bulong. Den vej har en strækning på små 500 m, der er forholdsvis creepy, da den er smal, og der er langt ned på begge sider og mangler belægning flere steder. Og som om det ikke var nok, så kører man blandt et utalt af scootere OG biler! Vi kom over i god behold, men armmullerne var godt brugt af at holde scooteren på ret kurs, da vi kom sikkert over. Der fornægter årene bag rattet i 90’ernes Grækenland sig ikke:-)
Camille synes ikke, at hjelme er det mest klædelige, så hun blir bag fotografens:-)
CANGGU JEWELLERY CLASS
Det værste jetlag er ved at foretage sig, og i dag har stået på diverse planlagte og ønskede aktiviteter.
Camille drømmer om engang at blive guldsmed, og da vi så, at man her i byen, kan komme på workshop hos en sølvsmed, var hun ikke længe om at hoppe med på ideen. Hun har haft en fantastisk halv dag på deres værksted, og lavet den fineste ring med en bølge fra Bali på.
At få lov at prøve hele processen fra at smelte og banke sølvet til formgivning, tilfiling og polering har kun give hende mere blod på tanden ift. et fremtidigt job. Og den smukke ring på pegefingeren er allerede blevet beundret mange gange til ordene: “Den er så fin, og ligesom jeg drømte om”.
Hvad mere kan man så ønske sig! – Det skulle da lige være en praktikplads hos en guldsmed om et år eller to.
Der arbejdes koncentreret på det ønskede resultat.
LIFE AT THE BEACH
Timevis er gået med at studere de hundredevis af surfere langs standene Bulo Batong og Berawa Beach i Canggu. At byen er det paradis for surfere, betyder selvfølgelig også ret vildt vand – også for vildt for både Selma og jeg ift. badning. Det ved vi begge belært af erfaring fra Sri Lanka. Så vi blir på land og kigger på – og det er også helt ok. Vejret er lidt skiftende. Varmt men med en del skyer indimellem, særligt i dag.
Mens Camille var på workshop, besluttede Jørgen sig for at tage en Surf-lesson. Eftersom jeg var trafikminister, og skulle hente og bringe Camille, var jeg desværre ikke på pletten, da han efter sigende kom helt op på boardet, så I må nøjes med nedenstående snapshot på knæ.
En sjov oplevelse, men for et gut med hang til søsyge, holder han lige et par dages pause fra surfboardet:-)
fra Canggu til ubud
I morgen går turen videre. Vi skal ind i landet og videre mod Ubud. Alle er i dag informeret om, at dagen i morgen bliver af mere “kulturel” karakter, når den står på både templer, kaffeplantager, rismarker, vandfald og hvad vi ellers møder på vores vej.
Hvis de første 3 dages oplevelser og indtryk kommer til at sætte standarden for resten af turen, ja, så er vi allerede godt på vej mod endnu en guldmedalje – for sikke en start!
>>> læs indlægget om turen fra Canggu til Ubud lige her
Take care
/
>>> Gå til vores store guide til Bali og Giliøerne
Alle indlæg fra Bali & Gili
Skriv et svar