Smukkeste solnedgang ved Mekongfloden i Luang Prabang i går aftes.

9 dage blev det til i og uden for Luang Prabang. Laos står på mange måder i kontrast til alle de oplevelser, vi fik i Vietnam. Oplevelserne har været helt anderledes og især tempoet et helt andet. Hvor Vietnam virker som et sted i fremdrift, står tiden i højere stille i Laos. Måske derfor tænkte vi i første omgang, at 4 dage her måtte være mere end nok. Alligevel endte vi med at være her langt længere end forventet. Det er som om det langsomme tempo stille og roligt langsomt men roligt sneg sig ind på os.

Ting tar’ tid her i Laos

Vi har talt med en del udlændinge, som har bosat sig her, og en af dem – en amerikaner der har bygget en floddamper, som han sælger Mekong-cruises fra – fortalte os, at tempoet og mentaliteten her i landet nok skal findes i, at folket her i høj grad lever i nuet. De har ikke ambitioner og længsel efter at skabe sig noget andet end det de har, men lever fra dag til dag.  Han har selv været 1,5 år om at bygge det skib, han troede skulle tage 4-6 måneder, da han har brugt lokal arbejdskraft. Og det betød bl.a. at hans ansatte ofte kunne være væk i dagevis, hvis ”my buffalo died” eller en fætters kusine var død.

Templernes by

Selve byen Luang Prabang er på størrelse med Vejle, og kendt for at være templernes by. I alt er der 33 templer, og byens kronragede munke er en naturlig del af bybilledet. Overalt ser man dem kommende gående, smukt lysende op i deres orange klædedragter. Størstedelen af indbyggerne er udøvende buddhister, og hvis man opmærksomt kigger sig omkring, ser man alle steder ofringsgaver i form af risklatter fra morgenens almisseceremoni. Risklatter, der sættes uden for husene om morgenen, efter folk har givet munkene mad i gaderne. Et andet ritual ved byens højest beliggende tempel, ​​er at sætte småbitte fugle fri. ​

fri som fuglen

​Man køber simpelthen 2 fugle i et lille håndflettet bur, som man så bærer op på toppen af bjerget, hvor der ligger et lille tempel. ​​Her laver man et hul i buret, og sender sine bønner og ønsker afsted med fuglene. Pigerne synes, vi skulle befri samtlige fugle, fordi det var synd for dem, men så ville rejsebudgettet have været brugt allerede. Så vi måtte nøjes med 4 fugle som nu lever det fri liv, indtil de sikkert ryger i fælden igen.

Buddy – en rigtig buddy

Da vi rejste fra Thongbay Guesthouse for 3 dage siden, drog vi mod bjergene et par dage. Til et fint lille resort som ejes og drives af en tysk mand og hans laotiske kone. Det lå ”in the middle of nowhere”, og uden kontakt til omverdenen og kun omkranset af smukke bjerge og et par små landbyer. Til stor glæde for børnene var der en pool, som vi havde helt for os selv og vejret var dejligt, så vi fik lidt sol på kroppen og slappet af med bøger. Familien havde den sødeste hund, Buddy. Buddy kendte hver en hiking-tur i området, og ville man afsted på en vandretur fulgte den gladelig med som guide. Vi endte med en kortere hiking-tur (dog stejl nok til tider) op af bjerget for at se solnedgangen over bjergene og Luang Prabang. Buddy førte os fint gennem små smalle stejle stier, og vist også på et par hunde-stier, og med et par enkelte fejltrin fandt vi den fineste lille udsigtshytte, hvor vi kunne nyde udsigten. Turen tilbage bragte os gennem et smukt landskab, og jeg vil tro, at vi der ramte det mest lokale, vi endnu har set på vores tur.

Real backpackers

Tilbage i byen aftenen senere fik vi for alvor backpackermentaliteten ind på livet. Vi blev sat af i byen, og havde ikke noget sted at bo for natten. Der er 100-vis af guest houses, så efter vi havde samlet lidt kræfter på en cafe og tjekket ”hoteller i nærheden” på Tripadvisor, begav vi os afsted med rygsækkene på, og her var vi da ikke for fine til lige at gå igennem Night marked med dem på. Så føltes turen ikke helt så lang og selv med rygsæk på blev der handet. ​​

Sjov i gaden

Efter en rum tid føltes de dog tunge for pigerne, ​og vi slog lejr med taskerne, mens drengene gik på videre hoteljagt. Tiden blev bedrevet med ”jeg var til the hos kejseren af Kina” og ”gæt og grimasser” til stor morskab for dem omkring os. Vi endte på et fint lille guest house, hvor vi gav 300 kr. for 2 værelser. Hvis man har modet til det, kan man virkelig finde nogle gode tilbud ved at booke noget dag for dag, og det er faktisk ret sjovt at gå fra sted til sted og forhøre sig (så længe man ved, at der er plads et eller andet sted, ellers ville det nok være lidt stressende). Også de dyre hoteller som sætter priserne meget ned dagen før. I skrivende stund sidder vi i lufthavnen på vej til Cambodia, hvor vi netop har booket en dejligt hotel til billig penge. På den måde får man langt mere for mindre.

Gastronomisk rutsjetur

Hvor Laos har budt os mange smukke og anderledes naturoplevelser, har det til gengæld ikke været nogen kulinarisk oplevelse. At komme fra Vietnam hertil har mildest talt været en rutsjetur ned at gastronomiskalaen Det er ikke mange laotiske måltider, der har været værd at skrive om. Til gengæld har vi fået den bedste pizza nogensinde hos en amerikansk fyr, der har startet et hyggeligt pizzeria uden for byen. Der endte vi med at spise hele 2 gange. Camille har anmeldt den her. En ting er at familien får lokket mig på pizzeria. Det kræver en del. Men at vi spiser pizza hele 2 gange på 9 dage, når man kan få asiatisk og lokal mad, siger noget om kvaliteten af det øvrige udbud. Vi har moret os fyrsteligt hver gang vi så et skilt med ”Cooking Class” – ikke umiddelbart noget der lige lå til vores højreben at deltage i.  I øvrigt er prisniveauet her i Laos en del højere i Vietnam. Ca. dobbelt så dyrt. Efter sigende fordi Luang Prabang ligger afsondret, og skal have alt fragtet ind fra Thailand, Kina eller Vietnam.

Nu venter Cambodia og flere templer forude

Det var Laos. I dag går turen videre til Cambodia og i første omgang Siem Reap og Angkor Wat. Det har været 9 fantastiske dage fulde af både ro og oplevelser, som vi bærer med os videre. Det har været som en rejse tilbage i tiden. Byen er en udpræget backpacker-by med rygsækrejsende i farverigt og folkloreagtigt tøj købt på markedet, og det er tydeligt, at de der kommer til Laos ofte er backpackere, der har været eller er længe undervejs, da Luang Prabang er mere besværligt at komme til end mange andre destinationer. Det er svært at sammenligne Laos med noget andet. Storslåede bjergkæder, smukke floder, tågede morgener, farverige juicevogne, glimtende boder på aftenmarkedet og munke efter munke efter munke i byens gader. 

De ting vi kom efter – primært vandfald og elefant-trekking – har til fulde og mere levet op til vores forventninger. Alene det er hele turen værd, så Laos kan absolut opleves, hvis man da lige er på de kanter.

Take care!

>>> Læs vores store rejseguide til Laos